Ned med de lovbeskyttede Mordere.

Fredsforeningens Medlemmer vil erindre, at Folketingsmand Bluhme paa Foreningens sidste offenlige Møde fortalte om sine Indtryk fra Kongressen i Rom. Iblandt disse fremhævede han stærkt, at Kongressens Løver var ubetinget Baronesse v. Sutner (den bekendte Forfatterinde af „Ned med Vaabnene”) og Hr. Folketingsmand Fredrik Bajer. Ingen var som de inde i alt, hvad der vedrørte Fredssagen, de forskellige Landes Forhold, og ingen Udlændinge talte saa smukt og velklingende Fransk.

Baronesse v. Sutners Tale er senere oversat i de fleste evropæiske Sprog, og i det engelske Særtryk, som er blevet os tilsendt, findes følgende Tilføjelse af en Tilstedeværende.

„Det er vanskeligt at gengive en saadan Tale; kun de, der har hørt den begavede Taler, vil kunne have en Mening herom. Hendes Stemmes naturlige Ynde og Klang, hendes aandfulde Tale, hendes rolige Dømmekraft og ædle Begejstring virkede betagende, hele hendes Tale gjorde Indtryk af at være talt ud af et dybt bevæget Kvindehjerte.

Intet Under, at der under en saadan Kvindes Indflydelse dannedes en Fredsforening i Wien, som i Løbet af en Maaned vandt 2,000 Medlemmer. - Kunde der blot i hver Nation findes en saadan Kvinde, da vilde Sagen snart vinde frem.”

Vi hidsætter nogle Punkter af Baronessens Tale. Hun siger blandt andet:

Her maa ikke tales Politik paa Kongressen, og dog vover jeg at fremkomme med et politisk Forslag, som gaar langt ud over al Partipolitik, saaledes at det tvert imod forener os alle i en Sag - Krig imod Krigen. Det er ikke nok, at vi er Hundreder eller Tusinder, vi maa tælle Millioner i vore Rækker, thi at oprykke med Rode, hvad der har vokset i Tusinder af Aar, dertil hører ogsaa Millioner Arme.

Der er blevet talt om at drage Arbejderforeninger til Fredssagen - ja - det er netop der, vi skal begynde, thi ingen lider som de ved Krigens Rædsler. Lad Folket følge os - eller rettere, lad os følge Folket, thi det er de Fattige, der bærer de tungeste Byrder, og lad os paa samme Tid bringe de Store, de Mægtige, ja selve Regeringer over paa vor Side.

Lad os ikke støde nogen Klasse eller noget Parti fra os - hvor ubetydelige forekommer os Partigruppernes Stridigheder, hvor smaalig deres Partikamp mod det store Haab om Fred mellem Nationerne, der fylder vort Hjerte. Menneskelykke, det er en hellig Ting, og nu, da vi har forstaaet, at vi har Ret til at bevare Menneskelivet for Krigens Ødelæggelse, da vokser Troen paa denne Lykke.

Men, mine Venner, vi maa væbne os og arbejde mod vor fælles Fjende. . Den offenlige Mening maa blive vor.

For at det kan ske, maa vort Program blive enkelt og simpelt. Derfor vandt den kristne Religion saa hurtigt frem, fordi dens Grundlæggere ikke var Folk, der mødte op med Dogmer og Læresætninger; men det var Kærlighedsbudet, de forkyndte.

Vi har ogsaa et enkelt Program, og det er:

Ned med de lovbeskyttede Mordere!

Disse Ord maa høres over hele Verden fra Millioner af Læber, indtil det er blevet en uafviselig Fordring i alle civiliserede Folkeslag.