Fra det enogtyvende Aarhundrede.

I den mærkelige Roman „Looking backward” lader Edward Bellamy et ungt Menneske sove ind i 1887 og vaagne op igen i Aaret 2000, paa Tærsklen af det enogtyvende Aarhundrede. Paa dette Tidspunkt er der aldeles vendt op og ned paa Samfundet, og særlig da i Retning af de internationale Forhold. Doktor Leete paatager sig at forklare alt dette forbavsende nye for det unge Menneske fra det nittende Aarhundrede.

„Hvilken frygtelig Mængde forskellige Ting har ikke Regeringen maattet paatage sig!”

„Mængde!.....Hvor faar De den Mængde fra?”

„For Pokker! i min Tid mente man, at Regeringens Arbejde bestod i at holde Fred i Landet og at beskytte Borgerne mod Folkets Fjender.”

„Aa, vis vås!” sagde Doktoren, „hvor er Folkets Fjender? Er det Frankrig, England, Tydskland, eller er det ikke snarere Sult, Kulde og Fattigdom? I Deres Tid betænkte Regeringerne sig ikke paa, ved den mindste internationale Misforstaaelse, at lægge Haand paa Hundrede Tusinder af fredelige Borgere og overgive dem til Død og Lemlæstelse, idet den bortødslede deres Formuer som om det kunde have været Vand, hvoraf der altid er nok, og det som oftest uden at de stakkels Ofre fik den mindste Fordel af det. Nu derimod fører vi ikke mere Krige og vore Regeringer har ingen staaende Hære; nu retter Staten hele sin Opmærksomhed paa at beskytte hver enkelt Borger mod Ulykke og Fattigdom og paa at opfylde Nationens intellektuelle og materielle Fordringer, og vore Regeringer sidde kun et vist Aaretal for at ikke Magten skal fordærve dem. Nej, Mr. West, jeg er vis paa, at De, naar De har tænkt over det, vil indrømme, at det tværtimod var i Deres Tid, at Regeringen havde en forskrækkelig Mængde forskellige Ting at varetage. Nu til Dags tilstaar Folkene ikke deres Regeringer saa megen Magt til det gode, som de den Gang tilstod dem til det onde.