Et nobelt Foretagende.

Den ærede Redaktion af Kvindebladet „Hvad vi vil” lover i sin Artikel „Et nobelt Foretagende” (Bladets Nr. 9) beredvilligt at optage alle Meddelelser fra Værksteder, der har optaget Kvinder i Haandværkerstanden. Jeg skal i den Anledning oplyse, at der i Hr. Agnar Simesens Bogtrykkeri, Niels Julsgade 11 (før Fritz Møllers Bogtrykkeri), findes en kvindelig Typograf, som har været der i 2 Aar, og at Bogtrykker Simesen i enhver Henseende er tilfreds med hendes Arbejde. Ligeledes har han til forskellige Tider haft flere unge Kvinder som Elever ved Sætning.

Med den Sorg og Harme og de Ønsker om at kunne hjælpe, hvormed jeg altid hører om Kvindernes Forurettelse, læste jeg „Hvad vi vil”s Artikel „Et nobelt Foretagende”, det er jo desværre ikke første Gang, man hører Klager over, hvor vanskeligt eller umuligt det er at skaffe Kvinder Adgang til ordenlig Uddannelse i Værksteder, og atter og atter spørger jeg mig selv: „kan vi Kvinder og Kvindesagsvenner da virkelig intet udrette for at nedbryde den Mur, der spærrer Vejen for vore Søstre til fagmæssig Uddannelse?” Jeg anerkender fuldt ud de Bestræbelser, som vore bedste Kvindesagsvenner har gjort ved selv at gaa omkring og anmode Dhrr. Mestre om at optage kvindelige Lærlinge, men da det til Dels har vist sig frugtesløst, maa vi da ikke se os om efter andre Udveje?

Ved at tænke derover, fik jeg den Idé, om det ikke kunde være praktisk at danne en Forening, hvis Medlemmer forpligtede sig til kun at handle hos kvindelige Industridrivende eller hos saadanne mandlige Industridrivende, der støtter Kvindesagen, kun at benytte kvindelige Læger, Tandlæger etc. Medlemsbidrag og frivillige Bidrag skulde udelukkende anvendes til at hjælpe kvindelige Haandværkere til at etablere sig paa egen Haand, for at de atter paa deres Værksteder kunde optage kvindelige Lærlinge.

En saadan Forening vil sikkert i Begyndelsen friste en kummerlig Tilværelse, men derved deler den kun Skæbne med alle de andre Kvindeforeninger, men jeg tror, at den efterhaanden vil vokse sig stor og stærk, Dhrr. Mestre og Svende, d. v. s. de mandlige, vil naturligvis i Begyndelsen udle, foragte og ignorere en saadan Forening, men naar de ser, at de kvindelige Industridrivende drager alle Kvinder til sig, og deres Kundeantal derved betydeligt formindskes, saa tvivler jeg ikke om, at de tilsidst, om end ikke af Lyst og Overbevisning, saa af Klogskab, vil aabne deres Døre for Kvinder.

Ja, mine Venner! Her bærer jeg altsaa min Førstefødte frem for dem, det er endnu en uanselig lille Unge, og om jeg vil blive skuffet i de Forventninger, jeg stiller til den, vil Tiden vise, men vil nogen række mig en hjælpende Haand, saa tror jeg alligevel, at der af den lille Spire kan blive et kraftigt Træ, der maaske en Gang - hvorfor ikke være forhaabningsfuld - kan udstrække sine beskyttende Grene over alle Forurettede og Undertrykte.

Sibylla.

P.S.

Mange af Kvindesagsvennerne vil vist nok svare mig: „ja, men vi opfylder virkelig allerede de Fordringer, som Sybilla i sin projekterede Forening vil, at Medlemmerne skal forpligte sig til, vi køber saa vidt muligt alt hos kvindelige Handlende, benytter kvindelige Læger, Tandlæger etc. - nok muligt, det gør jeg selv ogsaa, men hvem af os tør paastaa, at vi ikke undertiden af gammel Vane eller Ladhed falder ind til en mandlig Handlende, hvis Butik ligger lige paa vor Vej, fremfor at opsøge en, maaske afsides liggende kvindelig Handlendes Butik? det er det, Foreningen skal hjælpe paa.

S.