« Tilbage til søgeresultaterne

Fransk Kvindesagsmøde.

« Se emneord

Den franske Kvindesagsforening „La Federation Francaise des Sociétés Feministes” har tilsendt os Meddelelse om, at den i Slutningen af April vil afholde et Kvindesagsmøde i Paris med følgende Spørgsmaal paa Dagsordenen:


1) Kvindens faglige Uddannelse.


2) Kvindens retslige Stilling. Ægtemandens og Faderens Myndighed. Faderens Forpligtelse over for uægte Børn. Børns og unge Pigers Beskyttelse. De to Køns Ligestilling.


3) Kvindens økonomiske Stilling. Kvinders fri Adgang til Erhverv. Lige Løn for samme Arbejde. Lige Ret og Adgang til videnskabelig og kunstnerisk Uddannelse.


4) Kvindens sociale Stilling. Mænds og Kvinders Samarbejde paa sociale Reformer. Tankefrihed. De to Køns Interessefællesskab. Fremskridt. Prostitution. Kvindens Indflydelse paa Verdensfreden.


5) Midler til Agitation for Kvindesagen.


6) Dannelse af en Fond til Agitation ved Kvindernes egne smaa Midler.


Indtegning til Deltagelse i Kongressen sendes til Madame Marguerite Cremnitz, 115 Avenue Victor Hugo, Sekretær. Madame Eugénie Pontonie-Pierre, Fontenay-sous-Bois (Seine) Paris.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner