Nogle Ord om unge Pigers Udvandring.
Af Marie Fischer-Lette.
(Oversat af R. S.).
En Dame traf for kort Tid siden i Neufchâtel en ung Pige, som med en Smule Penge i Lommen, sin Bylt Klæder i Haanden. agtede sig til La Platastaterne. Anbefalinger eller Oplysninger, der kunde lette hende Vejen, havde hun ikke.
Og hun er ikke den eneste, som rejser paa denne Maade, tvert imod, jo fjernere et Maal er, jo mere lokkende synes det, jo mere letsindig indlader man sig derpaa, uden at betænke de Farer og Besværligheder, der truer. Maa det være mig tilladt i denne Anledning at give et Par gode Raad.
Inden I giver efter, I unge Piger, for den alt besejrende Vandrelyst, saa lav eder først en ordenlig Rejseplan, og skaf eder de nødvendige Oplysninger. Jeg skal sige eder hvorledes.
Der eksisterer i Neufchâtel en Forening, der kalder sig: Les amies de la jeune fille (Den unge Piges Veninder), stiftet af den afdøde Mdm. A. Humbert. Omtrent i alle civiliserede Lande findes lignende Foreninger, men end ikke i Schweitz er de synderlig kendte, trods det, at de fransktalende Departementer i Schweitz danner Hovedudgangspunktet for Udvandringen. Man modager nemlig gerne Schweitzerinder overalt, dels for Sprogets Skyld, dels for deres merkantile Dygtighed. Foreningen virker særlig i Basel under en meget praktisk Form. En Frk. Vögele, der bor Wallstrasze 7, tæt ved Centralbanestationen, indfinder sig nemlig her ved Hovedtogenes Ankomst og Afgang for at være de Foreningen anbefalede unge Piger behjælpelig med at tage Billetter, veksle Penge, finde det rette Tog o. s. v., ja endog en Nats Ophold ser hun sig i Stand til at anvise dem i sit Hjem. Som Genkendelsestegn tjener en lille Bog i rødt Bind: Livret offert par lUnion internationale des amies de la jeune fille, der uddeles gratis til enhver, der ønsker den.
Saadanne Foreninger findes nu i alle større Stæder i Evropa. Jernbanetjenesten besørges af Medlemmerne efter Tur. I Lübeck har en opofrende Dame, Frk. Anna Funk, paataget sig det besværlige Arbejde alene.
Hovedkomiteen for den tyske Afdeling af ,,Den unge Piges Veninder” er i Koblenz. Fru Superintendant Bauer er Formand. Den tyske Bog „Kristelig Raadgiver for unge Piger”, er ganske i Smag med Schweitzernes, men har grønt Bind. Foruden kristelige Formaninger indeholder den praktiske Raad og forskellige Lister bl. a. over Opholdssteder, „Hjem”, for unge Piger, kvindelige Fæstekontorer og Navnene paa de Damer, der velvilligst vil tage sig af de Tilrejsende. For selv om det lykkes at skaffe Enkelte Plads, kan Foreningen ikke altid slippe sine Klienter med det. Ofte opstaar der Misforhold mellem de Ydende og de Nydende; saa maa Foreningen træde til og atter hjælpe til Rette. For nylig afskedigede saaledes en Dame i en sydtysk By en ung Schweitzerinde med en halv Times Varsel og ti Mark til Tærepenge til Hjemrejsen til Genf. Hvad skulde denne stakkels unge Pige, der ikke forstod et Ord Tysk, have grebet til. om ikke en velvillig Sjæl havde gjort hende opmærksom paa „Les amies de la jeune fille” og deres lille røde Bog!
I Frankrig opklæber man i enkelte Departementer Lister i Jernbanestationernes Ventesale over de forskellige „Hjem” o. s. v., i England findes de paa de underjordiske Jernbaners Stationer. Desuden staar her at læse en meget fornuftig Advarsel til de unge Piger om ikke at følge nogen Fremmed, være sig Mand eller Kvinde. *)
Til England tyr mange Pladssøgende. Det ligger vistnok i, at man andre Steder danner sig for ringe Forestillinger om Englands Skoler og Undervisningsanstalter, og at man vurderer egne Kundskaber og den Løn, man venter herfor, for højt. Sandheden er imidlertid den, at kun de færreste kommer frem derovre, de fleste maa møjsommeligt slide sig Brødet til ved hvadsomhelst.
Jeg vil med det samme berøre et nok saa vigtigt Punkt. Paa Kontinentet anses Sekstenaarsalderen for det Tidspunkt, hvor en ung Pige har Raadighed over sin Person, i England udfordres dertil, at hun er fyldt det attende Aar. Hvilke Misligheder der kan flyde heraf, kan enhver let beregne. En samvittighedsløs Mand kan f. Eks. lokke en mindreaarig, uerfaren, engelsk Pige til sig paa Kontinentet, ægte hende, tage hendes Penge og lade hende sidde: Ægteskabet er ugyldigt efter engelsk Lov. Og findes der ikke overalt slette Mennesker, hvem netop denne Lov kommer tilpas? Der spekuleres formelig i de unge Pigers Uvidenhed, man frister dem ved Løfter om let Arbejde til høj Løn, faar dem i sin Vold for bagefter at sælge dem til de store Byer en altid stærkt begært Vare.
Der laves Traktater og holdes Konferencer om alt mellem Himmel og Jord, der er Beskyttelseslove for Fugl og Fisk, men de unge Piger, dem glemmer man!
End ikke i Italien synes Himlen mere blaa, jeg besøgte i Florents en Skole og Pensionat for unge Piger, som forestaas af en elskværdig Diakonisse, Frk. Elisabeth Hammer, via Monaco 41. Hun mente, at det omtrent var umuligt for unge Piger at finde nogen Anbringelse dersteds, om de kom dertil paa Lykke og Fromme, fordi italienske Familjer saa godt som aldrig tager Udlændinge i deres Tjeneste. Hun bad mig indtrængende raade alle til at blive hjemme, der ikke i Forvejen havde sikret sig Plads. Det samme sagde ogsaa den tyske Konsul i Rom.
Alligevel, et Menneskes Vilje er dets Himmerige! Er Vandrelysten trods alt saa stærk hos Eder, I unge Piger, at I maa af Sted, saa rejs i Guds Navn; men glem ikke at tage med som en Slags Ariadnetraad i Rejsens Labyrint den lille røde Bog, der udgives af ,,les amies de la jeune fille.”
*) Her hjemme har vi paa vore Stationer Plads for al Slags Reklame: Øl, Ure o. s. v. Mon det skulde være helt umuligt at overlade et Par Kvadratalen Væggeplads til Annoncer af den ovennævnte Art? (Overs. Anmk.)
