« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindevalgretsforeningen

« Se emneord

har afholdt Medlemsmøde angaaende de forestaaende Folketingsvalg. Fru Nørlund lagde indtrængende Kvindevalgretsforeningens Medlemmer deres Ansvar for Valgene paa Sinde. Kvinderne skulde og burde gaa til Valg, selv om de ikke havde Stemmeret, de maatte tiltvinge sig en Medbestemmelsesret ogsaa ved Valgene. Det er ikke nok, at Bestyrelsen arbejder, Medlemmerne, som dog maa være enige med den Bestyrelse, de har valgt, maa ogsaa dele Arbejdet.


Kvinderne maa ved alle de eventuelle Valgmøder, der gaar forud for Valgene, møde og tage Del i Diskussionen. De maa paa selve Valgdagen møde som en levende Protest mod den Uretfærdighed, der vises dem, at der, trods det, at de er arbejdende og ydende i Samfundet som Borgere, dog nægtes dem Ret til at stemme paa de Kandidater, de mener, vil være heldige for Folket. De maa ved deres Nærværelse støtte de kvindelige Interpellanter, som paa Valgdagen vil spørge Kandidaterne om deres Stilling til Kvindesagen.


Fru Nørlund oplyste derefter, at her i København havde allerede 5 Kvinder lovet at interpellere; hun haabede, at der endnu vilde melde sig 4 til de andre Kredse, saa at det i alle 9 Kredse maa blive kendt, at Kvinderne er vaagne for deres egen Sag. Rundt om paa Landet har man lovet at interpellere om Kvindesagen, dog vil Interpellationen ikke alle Steder blive stillet af Kvinder.


Foredraget efterfulgtes af nogen Diskussion.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner