Kvinderne og Valgene.
Med dette Emne til Forhandling afholdt „De samlede Kvindeforeninger” et offentligt Møde i Onsdags i Rømersgade 22. Fru Johanne Meyer aabnede Mødet: Det havde maaské undret mange, at Kvinderne, som ikke havde politisk Valgret, indkaldte til Møde angaaende de politiske Valg. Men jo mere klar Kvinderne bliver over, at de gør et samfundsnyttigt Arbejde, enten de som nu gør Arbejdet i Skoler, i Kontorer, paa Værksteder og Fabriker, eller de i Hjemmet plejer og opdrager Børnene og opretholder Hjemmet med Orden og Hygge, jo mere bliver de ogsaa klar over, at, naar de i lige saa fuldt Maal som Mænd frembringer Samfundsværdier, saa er det meningsløst, ja i høj Grad skadeligt for Samfundets Ve og Vel, at Kvinden er uden Medbestemmelsesret i de offentlige Sager, som paa saa mange Maader griber ind i Hjemmets fine Traade.
Fru Louise Nørlund holdt derefter et interessant Foredrag og belyste med en bidende Kritik det uretfærdige og latterlige ved Kvindens umyndige Stilling. Derfor maatte Kvinderne møde til Valg og fremsætte deres berettigede Krav ved Valgmøderne og i alt Fald støtte de Kandidater, som vil fremme Kvindesagen. Det kan ikke være Kvinderne ligegyldigt, hvem der sidder i den lovgivende Forsamling. Højre i Danmark er ikke konservative, de er reaktionære, og vi véd, hvad vi kan vente, hvis Mænd som Matzen, Ploug, Styhr eller en anden Lars er Partiets Ledere, - se Forhandlingen i Rigsdagen om Kvindernes Sag, de Herrers Omsorg og Beskyttelse for Kvinderne gik saa vidt, at de ikke vilde lukke Real- og Latinskolerne op til Fællesundervisningen af Frygt for, at det skulde fordærve Dyd og gode Sæder. Kvinderne maa opdrages i det skjulte, bort fra de slemme Mandfolk, ja, de Herrers Omhu for Kvinden gik endog ud over Livets Grænser, idet de ikke turde gaa ind paa Ligbrænding for Kvindernes Skyld, hvis der nemlig var kriminelle Sager, hvorved det var nødvendigt at undersøge Ligene, kunde de ikke gøre dette, naar de var brændte.
Fru Nørlund betonede stærkt, at i vore Dage søgte de forskellige Lag i Folket Repræsentanter, der kunde varetage deres Interesser; Haandværkeren søgte sin, Bonden sin og Arbejderen sin, men hvem kunde bedre varetage Kvindens Interesser end Kvinderne selv? derfor maatte de ind i selve den lovgivende Forsamling. - De maatte derfor af al Magt støtte de Kandidater, som vilde arbejde for Kvindesagen.
Efter Fru Nørlunds Foredrag, som vakte levende Bifald, talte Hr. Landstingsmand P. Knudsen, som fandt det glædeligt at høre Kvinderne stille saa bestemte Krav, ti naar der ikke stilles Fordringer, saa opnaas heller intet. Det gaar med Kvinderne som med Arbejderne, det første, de lærte, da Socialismens Bevægelse rørte dem, var dette, at de havde Ret til at leve som andre Mennesker, og de optraadte fordrende. Kravet om Kvindens Ret kan stilles paa forskellig Maade. Kvinderne kan for det første organisere sig, de kan dernæst opsøge sig allierede, som vil hjælpe dem i deres berettigede Krav, og det kan derfor være ret at slutte sig til Oppositionen. Magthaverne i Samfundet vil ikke godvilligt give Kvinderne denne Ret; dersom de vilde det, da havde de kunnet det for længe siden, naar de i saa lange Tider har siddet ved Styret. Ikke en Gang den kommunale Valgret blev gennemført.
Socialdemokratiet, hvis Formaal er at kæmpe for alle de smaa og fortrykte, kæmpede ogsaa for Kvinden. De hjalp Kvinderne til at organisere sig i Fagforeninger, de krævede samme Løn for samme Arbejde som Manden. Kun ved at kræve fik man noget, og stillede man ikke store Fordringer, fik man aldrig de smaa gennemførte.
Hr. Folketingsmand Bajer talte om Hustruens retslige Stilling og henviste til sit Forslag, som han i sin Tid indbragte om Hustruens Ret til at raade over selvstændigt Erhverv. Hr. Bajer havde ofte set, hvorledes en stræbsom Hustru, der levede med en fordrukken Mand, paa Grund af de forfærdelige Ægteskabslove var fuldstændigt prisgiven til Mandens Vilkaarlighed og Brutalitet. Alt, hvad hun erhvervede, var han eneraadende over. Ved at læse et Indlæg i denne Sag af Forfatterinden Hilda Aagaard blev Hr. Bajer fastere i sit Forsæt: at indgive et Forslag i Rigsdagen om Hustruens Ret til at raade over selvstændigt Erhverv. Hr Bajer bebrejdede de socialdemokratiske Rigsdagsmænd, at de ikke, saa vidt ham bekendt, havde arbejdet for Kvindernes Ret, og stillede et direkte Spørgsmaal til Hr. Knudsen herom. Hr. Knudsen svarede, at naar de hjalp Kvinderne til at organisere sig, da var dette at berede Jordbunden, at skaffe Betingelse til at vende den offentlige Mening.
Man vedtog derefter en saalydende Resolution:
„Forsamlingen udtaler sin Tilslutning til Tanken om Kvindens sociale og politiske Ligestillelse med Manden, og venter af Oppositionens Kandidater, at de som Rigsdagsmænd vil arbejde for denne Tankes Realisation. „De samlede Kvindeforeninger” tilsiger under denne Forudsætning Oppositionens Valgagitation al mulig Støtte.”
Fru Johanne Meyer, som havde været Mødets Dirigent, takkede Foredragsholderne, og bragte Hr. Bajer paa Kvindernes Vegne en særlig Tak, fordi han de mange Aar havde talt Kvindernes Sag, ogsaa den Gang, da ingen forstod Sagen og kun havde Latter til Svar.
For de Kvinder, som ikke var til Stede ved Mødet, vil vi meddele, at de, der ønsker at yde lidt af Tid og Kræfter paa at støtte de oppositionelle Kandidater, kan henvende sig paa „De samlede Kvindeforeninger”s Kontor, Klosterstræde 22, hvor alle Oplysninger kan faas angaaende denne Sag.
