Brev fra Odense.
Søndag den 27de Marts holdt Frøken Anne Bruun, Kommunelærerinde i København, efter Opfordring af Dansk Kvindesamfund, Odense Kreds, Foredrag i Odense om Kamp mod Prostitutionen. - Mødet var besøgt af mere end 500 Mænd og Kvinder, og Foredraget hørtes med Ro og stigende Interesse, til det ved Slutningen lønnedes med enstemmigt Bifald.
Frk. Bruun fremhævede det umoralske i at bevare den offenlige Prostitution, at Danmark er det eneste Land, hvori den endnu bestaar, og specielt at Odense Byraad trods Lovens Bydende intet Regulativ har, men laaner sine Skøger fra København.
Foredraget var baaret frem af en inderlig varm Følelse, og dette i Forbindelse med Frøkenens ualmindelig tydelige Stemme og Diktion bidrog vel ogsaa til, at Tilhørerne følte sig grebne. - Sikkert vil denne første offentlige Udtalelse om denne paa den danske Lovgivning hvilende Skamplet ikke være uden Følger. Om end langsomt vil det efterhaanden gaa op for alle gode Menneskers Bevidsthed, hvilken Umoralitet det er, at Staten beskytter Lasten, og naar Samfundet stiller større Krav til Menneskene, vil Menneskene stille større Krav til sig selv. Intet er saa nedbrydende som dette at føle sig paa Lovens Grund, intet døver Samvittighedens Stemme mere. „Hvad Staten godkender, hvor kan det være Synd”, har mange hidtil tænkt og sagt. Staten har godkendt Sagen, Mændene har undskyldt hverandre og undskyldt sig selv, Kvinderne har nøjedes med Vragstumper.
Da vi sidst havde Folketingsvalg her i Odense, sagde Kandidaten, Oberst Hedemann: „Københavns Befæstning er Danmarks Velfærd”. Ja, hvilken Misforstaaelse Menneskene dog lever i. Danmarks Velfærd! Nej, og atter nej! Danmarks Velfærd er, at der i Danmark lever et sædeligt, arbejdende, legemligt og aandeligt sundt Folk, og den første Betingelse for, at dette kan ske, det er, at den offenlige Prostitution fjernes, og at Folkets Penge bruges ikke til døde Befæstninger og Kanoner, men til at fremme al nyttig Gerning i Haandens og Aandens Verden.
