Det theosophiske Vanvid i England.

I den senere Tid har Fru Annie Besant givet Folk en Del at tale om, idet hun, der jo, som bekendt, er gaaet over til Theosophien, siden den russiske Svindlerske Fru Blavatskys Død gebærder sig som Ypperstepræstinde. Vore Blade har før omtalt hvorledes denne stærke og klare Aand havde givet sig Overtroen i Vold, og disse Meddelelser skal kun tjene til at fuldstændiggøre det Billed, vi nu maa danne os af Annie Besant, og som er saa uligt det, vi fra Aar tilbage bevarer at hende.

Annie Besant erklærer, at hun tror paa alle de Mirakler, som Fru Blavatsky skal have gjort. Disse Mirakler er af særlig underholdende Art. Fruen røg f. Eks. meget og var bekendt for sin Færdighed i at rulle Cigaretter, hvilke hun ved et Ord eller en Bevægelse fuldstændigt lod forsvinde ved Hjælp af den indre Kraft, hun var i Besiddelse af.

Ved sin blotte Viljestyrke satte hun en ituslaaet Thekop sammen uden at berøre den. En anden Gang skaffede hun til Veje en ganske ny Kop, som hun lod vokse op af Jorden. I et Tilfælde, hvor hun havde en Gæst, der roste sig af sin Frygtløshed, lod hun sit Lommetørklæde falde til Jorden; Manden vilde bukke sig og tage det op, men for forfærdet tilbage. Lommetørklædet og et Stykke Sejlgarn, der laa ved Siden af det, var forvandlet til en Cobra Capello. I næste Nu var Slangen borte; Lommetørklædet og Sejlgarnet laa der atter.

Fru Blavatsky stod i mysteriøs Forbindelse med Folk i Indien. Ved at kaste et Blad Papir op i Luften befordrede hun det i et Nu til Asien. Straks efter faldt Svaret paa samme Maade ned til hende fra Himlen.

Ved en Bevægelse med Haanden steg Klokkeklang op fra en Dal, fortæller Oberst Olcott, skønt der vidt og bredt ingen Klokker var. Hun forklarede os, skrev Olcott, hvorledes hun frembragte denne Musik. Ved sin Viljekraft lod hun nemlig først én Sjælestrømning udgaa fra sig selv og derpaa en anden Strømning af samme Art; den Hvirvel, der dannedes, idet begge Strømninger stødte sammen, frembragte denne Lyd.

Fysikerne maa mærke sig dette. Da Hr. Olcott er den samme, der er kendt med natlige

Spøgelse-Køretøjer, og som har set legemliggjorte Aander, der væver Shawler, ryger Tobak og med Signet og Navns Underskrift giver Sikkerhed for, hvem de er; da han endvidere kender til Aander, der er saa venlige at forære de Tilstedeværende Brystnaale o. desl., saa kan Naturforskerne endnu lære mange andre Ting af ham.

Fru Blavatsky overraskede en Gang et Selskab ved det er samme troværdige Vidne, som fortæller det, med en eneste Haandbevægelse at lade regne Roser fra en udenfor Huset staaende Busk ned over de i Værelset Forsamlede. Selvfølgelig er Viljekraften hos den, der er bekendt og fortrolig med Theosophiens Hemmeligheder, tilstrækkelig til i en Haandevending at lade Buske eller Træer bære Blomster og Frugter. Man behøver kun at være indviet i Læren af „Mahatmas” de store Aander, der lever som legemlige Væsener i Indien og Tibet. Den øverste af disse Aander opholder sig i en Oase i Ørkenen Gobi. Aandernes Overpræsident er, med Respekt at sige

Dalai Lama. I en Trylle-Opera kunde det ikke være arrangeret smukkere.

Lige som tidligere Fru Blavatsky, saaledes modtager nu Fru Besant Breve fra disse Mahatmas ad den for andre Dødelige usædvanlige Vej, nemlig drattende ned fra Luften. Hun ser noget, der først fortoner sig ganske let, saa fortætter det sig, og pludseligt bliver det slynget ned. „Precipitated” saaledes lyder Ordet, og bums! der ligger Brevet. Frankeret og stemplet er det uden Tvivl ikke; thi det er jo kommet sejlende gennem Luften.

Den engelske Overpostmester er nylig død. Hvad om Fru Besant nu indtog hans Plads? Hun vilde jo kunne sørge for en billig Postbefordring.

Den ny Ypperstepræstinde er bleven anmodet om at forevise et saadant Brev. Ved at faa noget nærmere at vide om dette forbavsende Mirakel kunde der maaské hverves Tilhængere til den theosophiske Lære, der, som man forsikrer os, vil blive en Velsignelse for Verden. Men Fru Besant modstaar tappert denne Fristelse, og det under de ejendommeligste Udflugter.

Hun behøver da ikke, siger hun, at vise andre Folk sin private Brevveksling. Det kommer for øvrigt slet ikke an paa gennem Mirakler at vinde Tilhængere. Dette Broderskabs inderste Hemmeligheder maa ikke en Gang blive meddelt til enhver, thi hver den, som er delagtig i disse Hemmeligheder, formaar ved sin Viljekraft alene at dræbe et Menneske i hvilken som helst Afstand, uden at der vil være Spor at se af Gerningen. Og saaledes i det Uendelige.

Sluttelig erfarer vi gennem Fru Besant, at Platon, Parcelsus og Cagliostro hørte til de Indviede. Her har vi atter Vanvidet lyslevende; men det hele bliver fortalt med uhyre Selvbevidsthed, og et stort Blad ofrer daglig fire til seks tættrykte Spalter paa disse Galskaber. Andre spørger ganske vist, hvorfor disse Mahatmas, naar de og deres nærmeste fortrolige raader over saa vældig en Trolddomsmagt, ikke bruger denne til Nytte for den lidende og undertrykte Menneskeslægt?

Paa Spørgsmaal om, hvorledes man skal sætte sig i Forbindelse med de store, hemmelighedsfulde Lærere i Indien eller Tibet, svarer Fru Besant spottende, at hun kunde lige saa lidt give et Anbefalingsbrev til dem som til Kejseren af Rusland; men den, der havde levet mange Aar i Forsagelse, kunde sandsynligvis komme i Forbindelse med dem og blive deres Discipel. Det hedder sig nu, at hun vil foretage en Rejse til Indien og blive der i længere Tid. Hvem véd, om hun saa ikke ved sin Hjemkomst selv vil gøre Mirakler og maaské som en tibetansk Gudsmoder medbringer en hellig Kjortel.

„Er Fru Besant” spørges der en Bedragerske? Eller bliver hun selv bedraget af en eller anden. Eller har hun taget Afsked med al sund Menneskeforstand? Hvem var vel tidligere skarpere end hun i at fordre Beviser for alt? Hvem forkastede mere afgørende enhver ubegrundet Paastand? Og hvem driver nu kækkere Taskenspilleri med Ord, naar der bliver forlangt Beviser for hendes egne mærkelige Paastande?”

De første Spørgsmaal er det ikke let at undersøge. Man maa imidlertid huske vel paa, at der med aandelige Forstyrrelser ofte er forbunden stor Snuhed og Evne til at skuffe andre. Ypperstepræstindens Vægring ved at vise et af de Breve, hvoraf hendes Tro paa den Mahatmaske Luft-Port bestaar, maa forekomme enhver rolig Iagttager mistænkelig. Fru Besants Forstand har i alle de mange Aar været saa klar, og hun førte en saa øvet Pen i Kampen mod aandeligt Mørke, at det næsten er uforklarligt, at det pludseligt skulde have snappet over for hende dog, intet er jo umuligt!