« Tilbage til søgeresultaterne

De kvindelige Papirarbejdere.

« Se emneord

Denne ny Forening holdt i Fredags sit første offenlige Møde. En hel Del af de ældre Kvindeforeningers Styrelsesmedlemmer havde givet Møde og udtalte deres Glæde over Søsterforeningen, og søgte ved opmuntrende Ord og gode Raad at styrke de unges Kræfter.


Hr. Journalist Meyer holdt det egenlige Foredrag, som helt igennem var fuldt af Begejstring og Poesi. Faa Mænd af vore Talere forstaar saaledes at tiltale de unge Kvinder skæmtende, æggende og dog alvorsfuldt og stærkt. Med de mildeste Ord lægger han det ansvarsfulde Hverv paa deres Skuldre, og der er sikkert ingen, der kan gaa uden om hans Tale, som et manende Krav til at tage Arbejder- og Kvindesagen op.


Derfor var hans Tale styrkende for den unge Forening. Han viste, at Dannelse af en Fagforening betød, at ogsaa disse Kvinder vilde tage en Kamp op, der skulde hæve den enkelte i økonomisk og i intellektuel Henseende, og derfor ogsaa være til Gavn for Samfundet i dets Helhed.


Den unge Bestyrelse var lidt undselig ved at komme frem som Talere, men der sporedes dog en virkelig Alvor og et oprigtigt Ønske om at gribe Sagen praktisk an, saa vi tør dristig ønske den ny Forening velkommen i ”De samlede Kvindeforeninger”.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder