Boganmeldelse.
Kort Beskrivelse af "Det menneskelige Legeme" og nogle simple Regler for Sundhedens Bevarelse. Til Skolebrug ved A. Fenger og M. Topsøe.
Denne Bog er kortfattet, klar og sammentrængt i Formen, saaledes, at den ubetinget kan egne sig til Lærebog ved Undervisningen i Skolerne.
Det er et ualmindelig dygtigt lille Arbejde, her foreligger, og man maa derfor haabe, at Bogen maa vinde Interesse i vide Kredse, saa at der for Alvor kan blive taget fat paa, at det, hvorom Bogen handler, kan blive gjort til et af Undervisningsfagene i Skolerne.
Man maa være de to Forfatterinder taknemlige, fordi de har valgt sig en saa sund og praktisk Opgave som den, at lære Barnet at kende dets eget Legeme med alle dets vigtigste Funktioner, samt Betingelserne for at bevare dets Sundhed og Kraft.
Bogen er delt i sex Afsnit med Illustrationer, nemlig :
1. Benbygningen eller Skelettet.
2. De bløde Dele, som beklæde Skelettet.
3. De indre Organer i det menneskelige Legeme.
4. Nervesystemet.
5. Sanseorganerne.
6. Næringsmidlerne.