« Tilbage til søgeresultaterne

Trä-kol.

Af: Matilde Bajer

« Se emneord

(Paa dansk: Trækul.)


Under denne Titel udkom Aar 1870 i Stockholm en Bog paa rimede Vers af Olof Stig. Paa de 118 Sider, Bogen udgør, fremstilles paa en ypperlig og kvik Maade den Uretfærdighed, der øves mod Kvinden af Samfundet. Bogen vakte, som man kan tænke sig, stor Opsigt. Forfattermærket viste sig at være Pseudonymet for daværende Rigsdagsmand, Friherre Stackelberg, Officer ved Skärgårdsartilleriet. Han døde i September afvigte Aar.


Tidsskrift för hemmet for 1871 indeholder en Anmeldelse af Bogen, hvori følgende forekommer:


"Bogens Titel, Trækul, har tidt mindet mig om Forvandlingen mellem Kullet og Diamanten. Olof Stigs Kul er værdifulde som Diamanter, glimrende som Diamanter og sluttelig skarpe som Diamanter."


For at give Læseren en lille Prøve paa Digterens Syn paa Kvinden, vil jeg i Oversættelse hidsætte nogle Vers af Slutningen. Maaske flere derved kunde faa Lyst til at gøre sig bekendt med hele Bogen, der er særdeles livlig og interessant. Den kan uden Tvivl faas gennem Boghandelen ogsaa her.


"Jeg vil, at hun skal Rigsdagssædet pryde


og Dommersædet med - saa vel som han,


og Landets Love ej alene lyde.


Man siger mig, at dette gaar ej an.


Men er vor Lov saa vanskelig at tyde


Og skrive, at hun saadant ikke kan,


saa bør hun heller ikke kunne straffes,


før mere enkle Love kunne skaffes.


Jeg vil, at hun. socialt som og politisk,


med Manden skal faa lige Del og Ret,


og ej, som hidtil, svævende og kritisk,


forgudet snart og snart behandlet slet,


snart "Dukkebarn", forkælet sybaritisk,


snart sparket - altid skuffet let.


Hun fordomsfrit, imellem Povl og Peder,


skal sættes ind i sine Rettigheder.


Men Pligter? - skal ej hun i Krigen drage?


Ja, duer hun dertil, hun kan gaa med.


Dog nej! - thi her jeg Kvinden vil undtage.


— Gid Krig var snart forbi og altid Fred!


Lad Kvinden blive i vort Hjem tilbage,


om Manden end i Leding maa afsted!


For hver en Landets Søn, hun skænkte Livet,


hun alt har vovet sit - se der Motivet!


-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --


Ej Amazone, heller ej Slavinde,


him være Kvinde og Medborgerinde!



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner