Ti Bud angaaende Sygepleje i Hjemmet.

1.

Den Syges Seng maa aldrig være udsat for blændende Lys eller Træk fra Døre og Vinduer; den Syge maa ikke ligge saaledes, at han eller hun ser henimod Vinduet eller saaledes, at han eller hun kan iagttage alt, hvad der foregaar i Værelset; en Skærm om Sengen forhindrer saa vel dette som Træk, naar en Dør aabnes. Gardiner om Sengen er forkastelige; de heder, forhindrer Luftcirkulation og ængster under Tiden den Syge.

2.

Sygesengen maa ikke være for varm og ikke indeholde for mange Fjerdyner. Uldne Tæpper som Overdække og Madrasser (Krølhaars- og Fjedermadrasser) som Underlag er det bedste.

3.

Lagener og den Syges Linned maa altid dampes godt, før det kommer i Berøring med den Syge.

4.

Man maa altid sørge for, at den Syge har et bekvemt Leje, at intet trykker ham, og at intet fugtigt eller koldt generer ham; er den Syge stærk nok til at flyttes, maa Sengen redes omhyggelig hver Aften, medens Patienten, indhyllet i Uldtæpper, tager Plads i en Sofa eller paa en anden Seng.

5.

Man maa aldrig dække den Syge for varmt til eller lade Hovedet synke for dybt ned i Puderne, ligesom intet maa genere Brystet; men man maa tillige sørge for, at intet Sted paa Legemet bliver koldt, for Eksempel at Fødderne blottes eller Knæerne trækkes saa højt op, at Luften kan komme ind under Tæpperne o. s. v. Hovedet skal være ubedækket, og Armene dækkes let til, men kan godt ligge ovenpaa Tæppet, naar ikke den Syge ligefrem ligger i Sved.

6.

Der maa stilles et lille Bord ved Sengen, hvor de Ting, den Syge vil tage eller sætte fra sig, har Plads, for Eksempel Vandglas, Bordklokken o. s. v. Et Lommeuhr maa der være i Værelset, for at Sygeplejersken kan give den Syge Medicinen i rette Tid, men et stort Uhr, hvis Tik - Tak og Slag kan forstyrre den Syge, maa fjernes.

7.

Der maa ikke hænge et Spejl i Værelset, saaledes at den Syge kan se ind i det, da det ofte forhøjer Ferberfantasierne.

8.

Kan man ikke selv overkomme Sygeplejen, maa man naturligvis tage fremmed Hjælp, og i saa Fald vælge et venligt og mildt kvindeligt Væsen dertil. Sygeplejersken maa aldrig gøre Støj, aldrig aabne eller lukke en Dør med Larm, aldrig gaa med stærke Trin, ikke tale for meget med den Syge, og ikke læse højt for Patienten, med mindre Lægen udtrykkelig har tilladt dette.

9.

Diæten har Lægen at bestemme; man maa aldrig give andet end det, Lægen har forordnet, og aldrig i rigeligere Portioner, end denne tillader det. Ved Forandringer i den Syges Befindende maa man aldrig vente for længe med at tilkalde Lægen; man maa ikke ængste den Syge ved at tale om, at der nu maa sendes Bud efter ham osv.

10.

Det er Sygeplejerskens Pligt saa vidt muligt at forhindre Gennemliggen. Madrasser gør mindre tilbøjelig hertil end Fjerdyner. Man maa passe at glatte hver lille Fold eller Rand paa Lagenet, fjerne ethvert fugtigt Underlag straks, lade den Syge veksle Stilling saa ofte som muligt, og flere Gange om Dagen gnide de smertende Steder, der maaské kan forekomme, ganske blødt med en Citronskive eller bade det let med opvarmet Karbolvand; er der gaaet Hul, maa dette forbindes med Charpi og Zinksalve (eller anden Salve efter Lægens Raad.)

(Kvinden og Hjemmet.)