"Mærkelige Interpellanter."

En „Jean Dit” i Børstidenden er blevet saa fortumlet over at se Kvinder paa Valgtribunen, at han over dette „mærkelige” Fænomen synes at være gaaet rent fra Sans og Samling, og snakker løs om, „at det Folketing, der laves af Mændene alene, vil blive jævnbyrdigt med det, Kvinderne har været med om (!) at lave.” Det Folketing, der laves af Mændene alene, er altsaa en Fremtidsmulighed, medens Kvinderne „har været med om at lave” Folketing. Hvis dette ikke er „mestendels Pjankeri”, saa maa Manden jo være falden ned fra Maanen. Enhver Skoledreng véd jo dog, at det er Mændene alene, der ”har været om at lave” dette Folketing og foregaaende Folketing, og at man ikke behøver at forudsige, hvorledes et saaledes valgt Folketing „vil blive”, for vi véd, hvorledes det er og „har været.” „Hvilke bedre Kandidater vilde Kvinderne have sat ind i Folketinget?” spørger Jean. Wassard, Alberti, Petersen, Hansen, Jensen, Nielsen, et Par „Lars”er! kan Kvinderne tænke sig eller opdrive bedre Repræsentanter?

Ja, kan Mændene være fornøjede værsgo vi vasker vore Hænder. Vi har ikke valgt.

„Paa en Valgdag er der andet at beskæftige sig med end saadanne Kuriositeter som Kvindevalgretten”, hedder det videre. Ethvert fornuftigt Menneske vil kunne forstaa, at den Mand, der taber Fatningen over at se „mer(e) eller mindre smukke Damer paa Valgtribunen”, ogsaa maa finde det kuriøst, at der paa en Valgdag skal tales om Kvindevalgretten; men Mænd, der tænker normalt, finder næppe noget kuriøst i, at Kvinderne paa den Dag, Mændene gør deres Valgret

gældende, spørge om, hvorlænge de skal vente paa at faa den samme Ret.

Og Kvinderne har haft Fornøjelse af deres Interpellationer; vi har hørt, at Flertallet af Folketingsmændene er stemt for at give os kommunal Valgret under lignende Betingelser som Mændene. Formodentlig vil man da, inden denne Rigsdagssamlings Slutning blive fri for den „Kuriøsitet” at finde Kvinderne repræsenterede i Skattebogen, men ikke paa Valglisterne.

Kuriøst er det, at der findes ”Presserepræsentanter”, der finder det „taagede Fraser”, at skatteydende Kvinder forlanger lige Valgret med skatteydende Mænd. Hvad om Kvinderne svarede Skatteopkræveren, der præsenterer dem Skattebilletten : „Vrøvl, min kære! Jeg betale Skat! Taagede Fraser. En „Kuriøsitet”, man har bundet Dem paa Ærmet.”

Eller hvad om Kvinder, naar man stiller dem for Domstolen og fortæller dem, at de har overtraadt den og den Lovparagraf, svarede: Taagede Fraser! Hvor kan De dømme os efter de Love, som vi ikke har haft Spor af Indflydelse paa, som man har paanødt os, og vi aldrig udtalt vor Sanktion af.