Kvindens Stemmeret.
Mel.: Hr. Peder kasted Runer.
Man ammed hende op med Honningtale
og lulled hende blidelig i Dvale.
Man døbte hende "Blomsten"
i Danas Urtegaard,
med søde Blomsternavne
endnu hun pyntet staar.
:/: Gamle Ord trøsted hende længe,
Ord endnu Stuedøren stænge,
Ord endnu! :/:
Bag Ruden sad hun fjærnt fra Livets Færden,
og førte stundom Veje ud i Verden,
hun var saa lidet hjulpen
som Marskens Døtre to:
hun kunde "Brød ej bage,
ej løse egne Sko."
:/: Spandt saa Guld fromt som "Kongens" Tærne,
Naadsens Brød aad hun altfor gærne,
Naadsens Brød! :/:
Brød hendes Snille frem trods Bolt og Spiger,
svang hun sit Scepter over Nordens Riger,
"Kong Buxeløs" var Navnet,
der lød fra Fjendens Land.
"Hvor tør en ussel Kvinde
gebærde sig som Mand?"
:/: Lange Aar laa Kong Albrecht vaagen,
fandt til sidst Lys i "Kvinna-Frågen",
Lys til sidst! :/:
I Sagas Bog staar ej blot Kongenavne,
tidt Kvindedaad blev mer end Græs og Avne.
Hver Gang hun letted Anker,
holdt Fordoms Lænke fast,
dog bærer det mod Strømmen
med Fremtids Flag paa Mast.
:/: Vrede Ord rundt om Stævnen skumme,
Stemmens Ret faar til sidst "de stumme",
Stemme-Ret! :/:
