« Tilbage til søgeresultaterne

En Læges Udtalelse.

Af: Dr. Nissen

« Se emneord

(Sluttet.)


Saa er det hendes Værelse.


Jeg gaar ganske let over det, fordi endog det Blad, som nu i en Aarrække har gjort sig det til en kær Pligt at forfølge ogsaa mig - Morgenbladet nemlig - har givet mig fuldt Medhold her.


Det er jo paa sit Værelse, Tjenestepigen skal søge den Hygge og den Hvile, som hun ikke har kunnet faa under Arbejdet. Hvorledes er nu Pigeværelserne i Reglen?


Med Undtagelse af nogle enkelte Huse, som har saa nogenlunde anstændige Pigeværelser, baade hvad Størrelse, Lys, Luft og Udstyr angaar, er Reglen den, at Forholdet simpelt hen er skandaløst. Der er Masser af første Klasses Huse med Lejligheder paa 8 - 10 Værelser til en Pris af et Par Tusinde Kr. om Aaret, som har et Pigeværelse med en Længde af 3½ Meter og en Brede af 2. Staar der en Seng i et saadant Rum, bliver der 3 Kvadratmeter Gulvflade tilovers at bevæge sig paa; er der to Senge, er der kun 1 Kvadratmeter igen. Dertil ligger dette Værelse altid i Bekvemmelighedens sletteste Del, hvor Luften skæmmes af det nærliggende stinkende Kloset og hvor Solen har vanskeligst ved at naa frem til det smalle Vindu.


Og alligevel er dette ikke af det værste.


Der er dem, som bruger Klædekammeret til Pigen. Jeg kender saadanne, som er 4 Meter lange og l Meter brede med en Vindusaabning paa 10 Centimeters Brede.


Der er andre - og de er mange - som bruger Køkkenet til Soverum med Køkkenbænken til Seng. De, som kender vore smaa Køkkener, forstaar, hvad det vil sige med Kulden om Vinteren og Overhedningen om Sommeren.


Andre igen bygger smaa Bure oppe paa Køkkenvæggen, hvor hun maa klatre op ved Hjælp af en Stige. Der sover hun saa i det halvt indelukkede Rum, i Begyndelsen af Natten i 30 Graders Varme, mens den ud paa Morgenen synker betydeligt under det, som maa anses for at være nogenlunde rimeligt.


Der findes i Kristiania Rækker af Huse, som bruger „Anretningsværelserne” til Sovekammer for Pigen. Disse Anretningsværelser har ikke en Gang Vindu. Derimod har de med sine 2 Meters brede Døre, hvorigennem saa al Trafik mellem Køkkenet og Husets ydre Bekvemmeligheder gaar til de egenlige Værelser. Her ligger da Pigen, naar hun er rask og naar hun er syg. Her skal hun gøre Toilette og hygge lidt om sig selv - uden et Øjeblik at kunne skjule sig eller være alene.


Til alt dette kommer saa det, at som Regel ligger der to Piger i én Seng i de Huse, hvor man har mere end én Pige. Dette er meget betænkeligt, idet Sygdomme meget let kan overføres fra den ene til den anden.


Med dette tror jeg mere end nok at have paavist, at med Hensyn til Værelse lider vore Piger Overlast. Bedrager ikke Lægerne sig med Hensyn til det, de snakker om Luft og Lys, saa maa det, de siger, gælde Tjenestepiger akkurat lige saa godt som andre Folk, og vi har overordenlig meget at rette paa.


Dette er de 3 store Hovedanklager, Pigerne med mere end god Grund kan fremføre mod dem, som lejer deres Tjeneste. Jeg taler ikke en Gang om Behandlingen i sin Almindelighed, om Uvenligheden, Mistilliden med de aflaasede Døre, Kulden lige over for dette „nødvendige Onde”, heller ikke om Kosten, som i Masser af Tilfælde er for daarlig og for knap, heller ikke om det, at det af en Tjenestepige anses for uanstændigt, som er fuldt tilladt for Husets Døtre og meget mere. Hun er nu en Gang uden for.


Men jeg mener nu ogsaa, at de 3 Poster er mere end nok til, at Tjenestepigerne trækker sig tilbage fra Tjenesten.


De foretrækker derfor ogsaa Fabrikerne for det at tjene - aldeles ikke fordi de har det saa udmærket der, men de er da paa en Maade sine egne. Og de gaar ind i Ægteskaber, som de aldeles ikke vilde have gjort, om deres tjenende Stilling var en Smule taaleligere. De i Kristiania opfødte Piger kender Forholdet og skyr det at tjene. Derfor rekrutteres ogsaa Tjenestepigestillingen med Landsbypigerne. Disse har det strengt nok paa Landet og tror, de skal faa det bedre i Byen.


Men ogsaa de ser snart det uholdbare i Stillingen. Ogsaa de forstaar, at der er større Forskel mellem Herre og Tjener, end rimeligt. Ogsaa de forstaar, at de frister Livet i den yderste Møje og at de naar som helst kan staa paa bar Grund uden Forældre, som kan tage imod dem, eller Venner, som kan give dem Raad - uden noget som helst Forsvar.


Det gaar, medens hun er ung og stærk. Men saa bliver hun snart gammel, udslidt og styg. Der er ingen Ting igen - ingen vil have hende. Kun Nød og Fortvivlelse.”


Vi vil kun tilføje: Pigerne maa staa samlet i deres Fordring, kun Organisation er det Middel, hvorved de hæver deres Kaar.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner