« Tilbage til søgeresultaterne

En ny Bog.

Af: Fredrik Bajer

« Se emneord

Som Nr. l af „Smaaskrifter, udgivne af Dansk Kvindesamfund,” har Højesteretssagfører Svend Høgsbro forfattet: „Kvinden og Ægteskabet efter gældende dansk Ret”, en lille, men nyttig Haandbog paa ikkun 19 Sider. Forfatterens Kyndighed i dette Emne er saa anerkendt, at man uden Tvivl trygt kan stole paa ham, naar han vejleder En om Hustruens Stilling under Ægteskabet (det særlige og det fælles Omraade samt om Ægtepagter), naar han besvarer Spørgsmaalet om, hvilke Grunde der berettiger Hustruen til at faa Ægteskabet opløst, naar han skildrer Hustruens Stilling ved Ægteskabets Opløsning, og endelig hendes Stilling efter denne. Lystelig er hendes Stilling ikke altid.


Kun, hvor Forf. en enkelt Gang kommer lidt udenfor den egenlige Kvindesagsret, vil man kunne gribe ham i en Fejltagelse. Han har saaledes Uret, naar han mener, at „en udenlandsk Kvinde, der gifter sig med en Mand, som har dansk Indfødsret, faar derved samme Indfødsret som han.” Herom havde der længe været Tvivl blandt de retskyndige, da Justitsminister Nellemann, dertil foranlediget af undertegnede, den 14. Februar 1876 udtalte sig i Folketinget om - som han sagde - „det særdeles vigtige Spørgsmaal, om en udenlandsk Kvinde bliver dansk indfødt ved at gifte sig med en Dansk eller ikke.” „Tidligere,” sagde han, „har det været almindelig antaget, at hun i saa Tilfælde blev dansk indfødt, men i den senere Tid er det modsatte blevet almindeligst antaget.” Til Dels blev Spørgsmaalet afgjort ved Loven af 23. April 1881, da Indfødsret meddeltes til Enken efter en dansk Indfødt; havde hendes Ægteskab medført Indfødsretten, vilde hun neppe kunne have mistet den ved Mandens Død. Fuldstændig blev Tvivlen hævet, da en gift Kvinde første Gang søgte om dansk Indfødsret og fik den meddelt ved Loven af 1. Februar 1884. I denne Anledning fremhævede Folketingets Flertal i sin Betænkning, den 18. Januar 1884, at i Følge Grundlovens § 51 „ingen Udlænding kan erholde Indfødsret uden ved Lov,” og derved udelukkes aabenbart Indfødsrets Opnaaelse ad anden Vej end Lovens.


Men hvad kommer det Kvindesagen ved? I høj Grad! Skal Loven stille Mand og Kvinde lige, maa et af to være gældende. Enten maa Ægteskabets Stiftelse intet ændre med Hensyn til Ægtefællers Indfødsret, eller ogsaa maa Lige saa vel en udenlandsk Mand, der gifter sig med en dansk, her bosiddende Kvinde, faa samme Indfødsret som hun - hvilket ingen nogensinde har tænkt sig - som en udenlandsk Kvinde maa faa Mandens Indfødsret, naar hun gifter sig her (hvilket Hr. Høgsbro endnu mener). Dette Tilfælde er af samme Slags som, naar Ægteskabet lader den Kvinde, der gifter sig, miste Raadigheden over sin Formue. Det er samme Vise, vi kender saa godt fra andre Omraader: den gifte Kvinde retter sig i alle Henseender efter Manden, men aldrig omvendt den gifte Mand efter Hustruen. Imidlertid har Lovgivningsmagten hævdet gift Kvindes Selvstændighed med Hensyn til Indfødsretten.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Regioner