Boganmeldelse.
Kamøen og kuløen eller det nationale arbejde, af Fredrik Bajer. 15 Sider.
I denne Tid, da Forkæmperne for "det nationale Arbejde" rejser om i Landet og gør Propaganda for deres Sag, vil vi raade vore Læsere til at gøre sig bekendt med ovenomtalte Pjese, som paa en let og anskuelig Maade gør det indlysende, hvor skadelig Beskyttelse er for et Land.
Toldspørgsmaalet er af en saa stor Betydning for hele Samfundet, at Kvinderne ikke bør være uden Interesse for det; Husmødre, som jo alle købe en Mængde toldpligtige Varer, aner vist næppe, hvilken uhyre Skat de yder gennem deres Indkøb, og mest de tarvelige Huse, som bruge forholdsvis mest Kaffe, Sukker, Ris osv.
Toldspørgsmaalet berører Arbejderspørgsmaalet i allerhøjeste Grad, hvilket vi ogsaa vil høre, at det "nationale Arbejde" stadig henviser til, idet der tales om den Fordel, Arbejderne vil høste af Beskyttelsessystemet, hvorimod Sandheden er, at netop i de Lande, hvor der findes Toldbeskyttelse, er Arbejderne lavest lønnede.
At en Bog paa 15 Sider selvfølgelig ikke kan gøre Rede paa Toldspørgsmaalet, i sine Enkeltheder, falder af sig selv, men den danner Grundlag til at forstaa Forskellen for Befolkningen mellem Beskyttelse og Frihandel. Derfor bør enhver Kvinde ofre de Par Øre, som den lille Pjese koster, for at gøre en Begyndelse til at sætte sig ind i Toldsagen.