Fri!
Sidste Uge, sidste Dag, sidste Time, slut paa det hele! Slut paa de langtrukne Timer, paa de kedelige Lektier, slut paa de varme Skoledage, der gjorde én saa mat og døsig som Fluer i Avgust. Stormløb til Lærere og Lærerinder for at tage Afsked inden Ferien, Kys til Favoritlærerinden - stakkels hun! Tyve smaa Smørrebrødsmunde paa én Gang! Verden ejer større Nydelser! - og saa afsted, ned af Trapperne, som om en vis Mand var i Hælene. Ingen Tid at spilde, hvert Minut er kostbart. Den skal til Bedstemor i Jylland, den til Tante og Onkel paa Landet, den med Far og Mor til Bornholm, og den, der slet ingen Steder skal hen, har allermest travlt: Ferie, det betyder Frihed til at tumle sig rundt fra Morgen til Aften. Hjem! pyt, det kommer man kun, naar man er sulten.
Ja saadan gaar det de velhavende Børn, de heldig stillede, men nu de andre. De har ogsaa Ferie, men - -
Betragt en Gang Kælderhalse, Gadedørstrapper eller indelukkede Smaagaarde i Adelgade, Kristianshavn eller Rhabarberlandet. helst naar en Lirekassemand spiller op. Se rigtig paa det Publikum, han samler. De kan tælle dem i hundredevis, disse graagrønne, sultne, ikke overdaadigt paaklædte Smaafyre, der hopper om. Her er deres Landsted. Denne forpestede Gaard eller Gade, som De næppe kan trække Vejret i, med Mure til alle Sider og Ansigter i alle Vinduer, oven over knap en Strimmel blaa Himmel, det er deres Rekreationsplads i Ferien. Her er de om Dagen; hvad Luft de indaander om Natten, hvad Mad de spiser, Byfolks Fattigkost, ja, jo mindre man siger om det, jo bedre! Med Morskaben er det bedre bevendt; der findes altid daarlige Elementer iblandt dem, der er rige paa Oplevelser, og gerne fortæller. Tiden skal gaa med noget i Ferien, og man har ikke andre Fornøjelser end dem, man gør sig selv.
Maa det være saaledes? Kan der slet intet gøres for at skaffe disse Smaafolks Ferie lidt af den Guldglans, den har for de bedrestillede? Vist saa! der kan oven i Købet gøres meget med lidt.
Børnene trænger til to Ting: Mad til de tomme Maver, og frisk Luft til Lungerne; saa i Tilgift et Par venlige Ord, det er ogsaa en Forandring fra Hverdagslivet, og Forandring fryder.
Skulde det da være umuligt, at der gaves Mennesker ude paa Landet, der kunde og vilde præstere saa meget? Et aldrig saa tarveligt Hjem vilde være et Paradis for disse Børn. Udgiften ved at have én eller to af dem, kan ikke være uoverkommelig: hvor mange spiser, falder der nok saa meget af, at én til kan blive mæt; fri Befordring faar de, og lidt Nytte kan de gøre i Mark og Have. Det hele er ikke saa forskrækkeligt, som det ser ud til, blot man har Viljen til at hjælpe.
Hør et godt Raad: Sæt Dem straks hen og skriv et Par Ord til en af Forstanderne for Almueskolerne, eller falder det Dem lettere, saa her til Bladet. Til Gengæld skal De faa det nydeligste, graagrønne Eksemplar af et Friskolebarn over til Dem. Kommer det saa tilbage efter Ferien med friske røde Kinder, straalende Øjne, godt Humør og glade Minder fra Friluftslivet derude, Minder som det gemmer og tager frem i de tunge Dage, Minder maaské, der bliver de lyseste i hele dets Liv, saa er det Deres Skyld, De, der med et lille Offer har gjort en stor og god Gerning.
