Lidt af alt.

Nordisk Kvindekongres omtalt i Buenos Ayres. I det argentinske socialistiske Ugeblad "Vorwärts" for 3dje November 1888 læses følgende:

I København er der bleven afholdt en nordisk Kvindekongres, hvortil "Kvindelig Fremskridtsforening" havde indbudt. I Forhandlingerne kom der mange interessante Ting frem. Saaledes blev der f. Ex. meddelt, at paa Island, hvorfra Frk. Bjarnarson kom som delegeret, havde Kvinderne vel Valgret, men ikke Valgbarhed, navnlig med Hensyn til Præstevalget. Ogsaa i Sverige har Kvinderne kommunal Valgret, der dog er knyttet til en temmelig høj Indtægt. Frk Alli Trygg oplyste, at i Finland havde Kvinderne baade kommunal Valgret og Valgbarhed, særlig til Fattigforstandere; dog er ogsaa her disse Rettigheder knyttet til en høj Indtængt. I Danmark er Kvinden lige saa fuldstændig udelukket fra Valgret som i Norge. Med Hensyn, til Kvindens politiske Stilling blev der vedtaget en Resolution, hvori man udtalte, at man vilde arbejde for den gifte og ugifte Kvindes Valgret og Valgbarhed baade til Stat og Kommune.

Et andet Forhandlingspunkt var de kvindelige Arbejderes Stilling. Man betonede stærkt, at Kvindens Arbejdskraft maatte have samme Værdi som Mandens, forudsat, at den producerer det samme.

Med Hensyn til Undervisningsspørgsmaalet mente Fru Ragna Nielsen fra Norge, at man under alle Omstændigheder maatte arbejde hen til fælles Undervisning. "Ministerens Søn skulde sidde ved Siden af Daglejerens Datter; først da er det, som det skal være", mente hun. Fra Finland meddeltes, at der underviste man Drengene i kvindelige Arbejder, og Pigerne i Arbejder, som ellers kun udførtes af Drenge. Ligeledes meddelte den delegerede fra Sverig, at man her havde opnaaet gode Resultater ved den fælles Undervisning.

- En rig Mand spaserede med sin lille Søn omkring i Gaarden paa sit Teglværk.

Thomas: Hvad er det for et Sted?" "Det er et Teglværk."

"Hvem tilhører det?"

"Det tilhører mig, min Søn."

"Tilhører denne Stabel Sten dig?"

"Ja, den tilhører ogsaa mig."

"Tilhører disse snavsede Folk ogsaa dig?"

"Nej, min Søn, i et oplyst Land som vort kan der ikke findes Slaver, det er frie Mænd."

"Hvorfor arbejde de saa haardt?"

"Det ved jeg ikke."

"Er der nogen, der stjæler de Sten, de laver?"

"Hvor kommer du paa det?"

"Jo, hvorfor tilhører ikke Stenene dem der laver dem?"

"Nej, de tilhører mig."

"Hvad er de gjort af?"

"Af Ler, Thomas."

"Hvem tilhører da Leret?"

"Det tilhører ogsaa mig."

"Har du lavet det?"

"Nej, det har Gud gjort."

"Har Gud lavet det til dig?"

"Nej, jeg har købt det."

"Har du købt det af Gud?"

"Nej, jeg har købt det, som jeg har købt andre Ting.

"Har da den Mand købt det af Gud?"

"Thomas, du spørger saa dumt, saa jeg kan ikke svare."

"Det er en god Ting, Fader, at du ejer det Ler, thi ellers skulde du arbejde som hine snavsede Mænd. Skal jeg arbejde, naar jeg bliver stor?"

"Nej, min Søn, jeg haaber da at efterlade dig min Ejendom.

- „Told er ikke Skat”. Det er den Sætning, Beskyttelsesmændene næsten altid vil prise Beskyttelsessystemet med, at Told er ikke en Skat paa det Lands Indbyggere, hvor Varerne indføres, men kun en Betaling, som den fremmede maa yde for at faa Ret til at handle med os.

Ligesom de fremmede ikke solgte Varerne paa vort Marked, hvem betaler saa Tolden? -

- Et Retfærdighedsspørgsmaal. Frihandel er for de rige et meget indviklet Spørgsmaal, men for mig er det mere et Spørgsmaal om Retfærdighed end det er Beregning. Endskønt jeg kender Overensstemmelsen mellem Sandhed og Mathematik.

Der er ingen Uoverensstemmelse mellem Adam Smith og Euclid.