« Tilbage til søgeresultaterne
Formandsmødet 1919
Formanden Julie Arenholt aabnede Mødet med et hjerteligt Velkommen til Kredsformændene og med Tak fordi de var mødt saa talrigt frem.
Efter Afsyngelsen af Sangen: Ej spørges om Kvinden fra gylden Palads, gik man over til Dagens Arbejde.
Paa Fællesstyrelsens Vegne redegjorde Formanden paa følgende Maade for de Forhandlinger, der var ført mellem den afgaaede Redaktør og Fællesstyrelsen:
Redaktørskiftet.
Naar F. S. har ønsket at redegøre for Redaktørskiftet og de Forhandlinger, der er ført mellem Fru L. og F. S. saa er det fordi Indledningen til hele denne beklagelige Sag fandt Sted paa Fællesmødet i Aalborg, hvor Delegerede fra hele Landet var tilstede, og naar vore Kredse overværede Indledningen, har vi ogsaa fundet det rimeligt og rigtigt, at de fik Kendskab til Sagens videre Forløb, og ikke nøjedes med at blive gjort bekendt med Resultatet.
Paa Aalborgmødet fremkom der - som bekendt - fra forskellig Side en Del Kritik over Bladet, særlig over den Stilling som Bladet havde indtaget under Valgene og over den Tone, det havde anvendt overfor de politiske Partier og de valgte kvindelige Rigsdagsmænd. Ogsaa Medlemmer af F. S. deltog i denne Diskussion, nogle istemmede Kritikken, andre tog Afstand fra den, men de F. S. Medlemmer der talte, talte paa egne Vegne og ikke paa F. S.s, thi F. S. havde ingen Stilling taget til den fremsatte Kritik. Resultatet af Udtalelserne paa Fællesmødet blev, at Fru L. meddelte Fællesmødet, at hun ikke ønskede at fortsætte som Redaktør af Kv. og Sf.
Inden F. S. endnu havde haft Lejlighed til at være samlet, modtog Fru Stampe-Feddersen som Formand for F. S. den 18. Juli følgende Skrivelse fra Redaktionen af Kv. og Sf.:
Kbhvn. d. 11. Juli 1918.
Til Formanden for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
I Henhold til den ansvarshavende Redaktørs Meddelelse til Fællesmødet i Aalborg d. 13. Juni 1918 tillader vi os herved at meddele den ærede Fællesstyrelse, at vi ønsker at fratræde som Redaktion af „Kvinden og Samfundet”, saa snart Fællesstyrelsen har fundet en ny ansvarshavende Redaktør og Redaktionssekretær.
Paa Fællesmødet blev det udtalt, at Redaktionen ikke syntes at være i Overensstemmelse med Medlemmerne, og Fællesstyrelsen blev opfordret til at benytte sig af den Ret, den har i Følge § 4 i Fælleslovene til at afskedige og ansætte Redaktionen. Da den tilstedeværende Repræsentation for Medlemmerne, nemlig Tillidsmændene, ikke fik Lejlighed til ved Afstemning at tilkendegive deres samlede Mening, og da Fællesstyrelsen forholdt sig tavs til ovennævnte Henstilling, føler vi os ikke længer sikker paa, at vi har den Tillid bag os, som er nødvendig, for at vi kan fortsætte vort Arbejde.
Med Ærbødighed
Gyrithe Lemche.
Th. Daugaard.
Kort forinden havde F. S. modtaget en Skrivelse fra 159 Tillidsmænd og fra Aalborgmødet, hvori man anmoder F. S. om at støtte disse Tillidsmænds Bestræbelser for at hindre at nogen afgørende Beslutning m. H. t. Bladets Redaktion blev taget under Formandsmødet i Januar.
Den 18. September afholdtes det første F. S.-møde efter Aalborgmødet - paa dette oplæstes Skrivelsen fra de 159 Tillidsmænd, fra 1. Distrikt Skrivelsen og fra Redaktionen. Det viste sig under Forhandlingerne, at F. S. havde meget let ved at opfylde Tillidsmændenes Ønske, idet ikke et eneste af F. S.s Medlemmer ønskede Redaktørskifte; man vedtog enstemmigt følgende Udtalelse til Fru Lemche.
F. S. nar ikke næret Ønske om Redaktørskifte og er i Hovedsagen enig med de Principper, efter hvilke Bladet er ledet. F S. anmoder derfor Fru L. om at fortsætte sin Virksomhed som Redaktør.
I en Skrivelse, som Fru L. havde sendt som Svar paa Adressen fra de 159 Tillidsmænd og hvoraf Kopi var sendt F. S .s Medlemmer gør Fru L. opmærksom paa, at hun ikke ser sig i Stand til fortsætte, med mindre hun kan beholde Frk. D. som Redaktionssekretær, og denne Betingelse fremsatte Fru L. atter paa F. S.-mødet. Overfor denne Betingelse stillede F. S. sig imødekommende - den havde intet imod, at Frk. D. fortsatte som Redaktionssekretær - der fremkom kun nogle økonomiske Betænkeligheder, som man dog fra Flertallets Side haabede at kunne overvinde. Resultatet af Forhandlingerne mellem F. S. og Fru L, blev, at Fru L. takkede for den Vilje til Forhandling, som F. S. havde udvist, og Fru L. lovede at fortsætte som Redaktør.
Hvad Fru L.s Udtrædelse af F. S. angaar, da skal jeg blot berøre en enkelt Side vedrørende denne Sag, nemlig de Udtalelser, som Fru L. selv har bragt frem for Medlemmerne og for Offentligheden gennem Artikler i Kv. og Sf.
Fru L. skriver i Bladet for 30. Novbr. som Grund for sin Udtrædelse, at det er hendes Overbevisning, at det er bedst for D. K., „at den Strømning, som i de sidste Aar stadig stærkere har rejst sig mod hendes Førerskab paa Forretningsudvalgsformandens og Redaktørens Plads” faar Lov til at vise sin Vilje og Evne til at finde Fremtidens Veje osv.
F. S. har givet mig Mandat til at udtale, at et Ønske, som F. S.s daværende Formand paa Mødet d.
18. Septbr. fremsatte overfor Fru L. om at se Fru L. som Formand for D. Kvsf. og samtidig Formand for F. U. mødte enstemmig Tilslutning fra alle F. S. Medlemmer, dersom Fru L. selv havde villet, men Fru L. udtalte straks, af hun foretrak Redaktørstillingen. F. S. var paa det Tidspunkt enige om, at Fru L. var og fremdeles burde være D. K.s Fører. Strømningen mod hendes Førerskab som Fru L. udtrykker det i Bladet, fandtes ikke indenfor F. S.
Fru L. udtaler et andet Sted i samme Nr. af Bladet, at hun „paa Grund af Uoverensstemmelse med F. S. angaaende Kontoret og dets Ledelse ønsker at udtræde med det samme". F. S. har givet mig Mandat til at udtale, at dersom Fru L. dermed mener, at F. S. har ønsket Kontoret i Fremtiden ledet efter andre Principper end hidtil, da beror Fru L.s Udtalelser paa en Misforstaaelse. F. S. har ingen Beslutninger taget i saa Henseende, ja Spørgsmaalet har end ikke foreligget til Drøftelse for F. S.s Medlemmer.
Den Uoverensstemmelse mellem Fru L. og F. S., som Fru L. saa stærkt fremhæver i Bladet som Motivering for sin Udtalelse, har altsaa ikke været gensidig, idet F. S. ikke har givet Udtryk for en saadan afgørende Uoverenstemmelse med Fru L., hvilket ogsaa vil være bekendt for Medlemmerne gennem den Skrivelse fra F. S. der var offentliggjort i sidste Nr. af Bladet. F. S. beklager i allerhøjeste Grad det skete, men Ansvaret kan ikke med Rette lægges paa den. Gennem hele sin Handlemaade overfor Fru L. har den, vist, at den i overordentlig Grad paaskønnede hendes Arbejde og ønskede hendes Forbliven.
Fru L. maa derfor selv overfor Formændene redegøre for sine Grunde til at fratræde den Post, som alle Ønskede, at hun skulle beholde.
Punkt 4: Drøftelse af eventuelt Forslag til Fællesmødet 1919 om Ændring i Fælleslovenes § 4.
Paa Lyngykredsens Vegne fremsatte Gyrithe Lemche et Forslag til denne Ændring ang. Forholdet mellem Medlemsbladet og Fællesstyrelsen. Der nedsaltes et Udvalg, der skulde overveje Sagen og fremlægge Forslag til Fællesmødet 1919.
Punkt 5: Forespørgsel ang. Forretningsførerens Fratræden.
Paa Holstebrokredsens Vegne fremsatte Karen Johansen denne Forespørgsel, der indeholdt 6 Punkter:
1) Er Frk. Daugaards Fratræden fremkaldt ved, at der har været noget at klage paa ved selve hendes Administration af Kontoret?
2) Har Frk. D. efter Fællesstyrelsens Skøn paa noget Punkt svigtet D. K.s Program saa det af den Grund er ønskeligt ,at hun ikke længere skulde have en saa fremskudt Plads i dets Arbejde.
3} Skyldes Frk. D.s Fratræden, at den nuværende Fællesbestyrelse og hun af personlige Grunde ikke har kunnet arbejde sammen paa en saadan Maade, at det efter Fællesstyrelsens Skøn hæmmede D. K.s Formaal?
4) Mener Fællesstyrelsen, at D. K.s Arbejde i det hele taget vil være bedst tjent med, at Frk. D. ikke tager Del i det, eller mener den, at hendes Evner og Kræfter vilde blive til større Gavn for D. K., hvis de kunde anvendes under andre Former end hidtil, f. Eks. hvis hun blev Medl. af Fællesst.
5) Hvorledes har Fællesst. tænkt sig Kontorets Ordning efter Frk. D.s Fratræden? Vil Arbejdet i samme Grad som hidtil udgaa fra Kontoret, eller bliver det for en Del lagt udenfor dette?
6) Hvorledes og gennem hvem har Fællesst. tænkt sig at D. K. skal vedblive at staa i nøje Forbindelse med det internationale Kvindesagsarbejde ?
Disse 6 Punkter blev af Fællesstyrelsen ved dens Formand besvaret saaledes:
1) Nej. 2) Nej. 3) F. S.s Flertal mener, at Samarbejdet mellem Kontorbestyreren og Fællesstyrelsen efterhaanden var blevet saaledes, at dets Fortsættelse vilde virke hæmmende paa D. K.s Arbejde. 4) Paa Fællesstyrelsens Møde den 18. Septbr. 1918 ved Fællesst. følgende Udtalelse til Frk. D.:
„Idet Fællesstyrelsen modtager den af Forretningsføreren indsendte Opsigelse udtaler den sin varmeste Tak for Frk. Daugaards fortjenstfulde Virksomhed i D. K.s Tjeneste. Da Fællesstyrelsen nærer den Opfattelse, at Frk. Daugaard er vokset fra sin Plads som Kontorbestyrer, udtrykker den Ønsket om at bevare Frk. Daugaards udmærkede Evner i anden Virksomhed under Dansk Kvindesamfund."
Udtalelsen oplæstes for Frk. D. paa Mødet den 18. Septbr.
5) Fællesst. har ikke tænkt sig, at Kontorets Arbejde i Fremtiden skulde begrænses, eller at noget af det Arbejde, der tidligere er udført af Kontoret, skulde lægges andetsteds hen.
6) Forbindelsen med det internationale Kvindesagsarbejde vil nu som tidligere blive varetaget af de af Fællesst. dertil valgte Repræsentanter i de paagældende Udvalg og Kommissioner.
Punkt 6: Drøftelse af Forslag til Fællesmødet 1919 ang. Kontingentforhøjelse.
(Ved A. Stampe-Feddersen).
Det foresloges som en Nødvendighed, at Kontingentet bliver forhøjet. Forslag vil blive fremlagt paa Fællesmødet.
Punkt 7: Meddelelse om en Agitationsplan.
Anna Westergaard gav Meddelelse om en af Fællesstyrelsen vedtaget Landsagitationsplan med det Formaal at skaffe Dansk Kvindesamfund nye Medlemmer.
Punkt 8: Kredsene og Udvalgsarbejdet.
Elisa Petersen, Næstved, meddelte som Formand for Udvalgene om Børnetilsynet og Værgeraadsloven, at Fællesstyrelsen havde vedtaget at indgive et Andragende til det af Regeringen nylig nedsatte Udvalg til Revision af Plejebørnsloven og Børneloven, hvori Dansk Kvindesamfund anmoder om et effektivt Tilsyn med Plejebørn, samt Hensyn til D. K.s Ønsker ang. Børneloven, særlig ang. de forebyggende Foranstaltninger.
Som Formand for Udvalget ang. Famlieretslovgivningen meddelte Astrid Holten Bechtholsheim, Sorø, at Fællesst. havde vedtaget at indsende til Regering og Rigsdag et Andragende, hvori Dansk Kvindesamfund anmoder om snarlig Fremme af Lovforslaget vedrørende Familieretten.
Udvalget ang. „Samme Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder" meddelte ved sin Formand Julie Arenholt, at Fællesstyrelsen havde vedtaget til den af Regeringen nedsatte Lønningskommission at indsende Andragende om samme Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder baade m. H. t. Løn, Ansættelse og Forfremmelsesbetingelser i de Institutiorier, hvor dette endnu ikke er Tilfældet. Det udtales som D. K.s Opfattelse, at det maa være Statens Pligt som Arbejdsgiver at stille Landets kvindelige Borgere lige med de mandlige og derved give et Eksempel til Efterfølgelse for private Arbejdsgivere.
Angaaende „Korrespondenterne" henvises til Kv. og Sf. fra 30. November 1918, Artiklen „Samarbejde mellem Kredsene og Fællesstyrelsen".
Punkt 9. Københavnskredsens Forslag om at Fællesstyrelsen i Forbindelse med Kredsformændene søge at vække Medlemmernes Interesse for de nye Love om Ægteskabets Retsvirkninger
vakte stor Interesse.
Estrid Hein fremsatte Forslaget og gav samtidig Meddelelse om sit Arbejde som Medlem af den skandinaviske Familieretskommission. Plan for Arbejdets Udførelse vil gennem Distriktsformændene udgaa til Kredsene.
Punkt 10: Hvad kan D. K. gøre for at der kan blive gjort et Oplysningsarbejde for den kommende
Skolelovgivning.
Nærmere Redegørelse for dette Punkt vil følge i næste Nr. af Kv. og Sf.
Punkt 11: Forslaget fra Aarhuskredsen om Nedsættelse af et permanent Udvalg ang. Valglovsæn-dringen henvistes til nærmere Overvejelse i Fællesstyrelsen.
Punkt 12: Forslaget fra Grindstedkredsen om en aarlig Foredragsturne til Kredsene besvaredes af Fællesstyrelsens Formand med Oplysninger om, at Dansk Kvindesamfund har sluttet sig til et nylig dannet Foredragsforbund; Fællesstyrelsen haaber ad denne som ad andre Veje fremtidig at kunne skaffe de ønskede Foredragsholdere til Kredsene.
Punkt 13: Forslaget fra Vester Nebelkredsen om, at der i Kv. og Sf. en à to Gange om Aaret redegøres for Dansk Kvindesamfunds Arbejde
modtoges med Velvilje.
Punkt 14: Fra Horsenskredsen forelaa ved Formanden Fru Dagsmar Runge - til Fællesstyrelsens og Formændenes store Glæde - en Indbydelse til Fællesmøde i Sommeren 1919.
Endelig vedtoges paa Forslag af Fællesstyrelsen følgende Udtalelse: Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse og Formandsmøde forsamlet i København d. 26de Januar 1919 udtaler sin Paaskønnelse af og sin Tilfredshed med det i Rigsdagen fremsatte Forslag om Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger og sit Haab om, at dette maa blive gennemført i ikke forringet Skikkelse.
Atter denne Gang fandt Formandsmødet Sted i Kvindernes Køkken. Salen var overfyldt, og Interessen for Forhandlingen holdt sig frisk trods den lange Dagsorden; først henimod Kl. 10 sluttede Mødet men fortsattes for de flestes Vedkommende med endnu en Times hyggeligt Samvær ved Kaffebordene, hvor der duftede sødt af rigtig Kaffe.
Det er ikke saa underligt, om det bliver Tradition, at D. K., samler sine Formænd i Kvindernes Køkken; kunde Salen af og til med Nød og næppe rumme de tilstedeværende, saa afbødedes dette Forhold ved at Behandlingen var saa omsorgsfuld og Arrangementet i de hyggelige Værelser nedenunder smukt og festligt. Paa den lykkeligste Maade blev Middagsgæsterne befriet for at mindes alle Dyrtidsbesværligheder. Appelsinerne, der sammen med smukke Blomster gav Bordene Farver, føltes som en Budbringer fra lyse og varme Egne, som vi længe har været afskaaret fra.
Som Afslutning paa Dagens Arbejde blev det vedtaget paa Forslag af A. Stampe-Feddersen at afsende følgende Hilsen til sønderjydske Kvinder:
„Dansk Kvindesamfunds Formænd fra hele Landet, samlede til Møde i København, bringer gennem Nordselsvigsk Kvindeforening sønderjyske Kvinder den varmeste Hilsen og udtaler vor dybe Glæde over Haabet om snart at skulle se dem iblandt os."