Svar til "Der er Forskel".
Skønt „Der er Forskel” ikke er fremstillet som et Spørgsmaal men som en Kendsgerning, vilde jeg dog gerne give et lille Besyv med som Svar i det omhandlede. - I „Der er Forskel” er der saa tydelig vist os den himmelvide Forskel paa en Mands og en Kvindes Opfattelse af en Bagvaskelse. Manden tager straks paa det, som noget, han kan kaste afsig, og gaar til Domstolene. Ikke saa med Kvinden! Nej, hun gaar ikke til Domstolene, hun bare klager og græder. Hvorfor er det nu saaledes? Fordi Mandens og Kvindens Stilling her i Livet er saa højst forskellig. - Det man i Almindelighed angriber hos Manden er hans offentlige Liv. Omvendt hos Kvinden. Kvinden har jo intet offentlig Liv, og det Bagvaskeren griber an hos hende, er i Almindelighed hendes sædelige Liv, og her gælder i den offentlige Mening en anden Lov for Kvinde som for Mand. Det er Kvindens ømmeste Sted, véd han, og der kan han godt gribe an, uden
at hun som Regel kan naa ham ad Lovens Vej. Dobbelt fejgt!! Thi, det véd man jo saa godt, at mangen smudsig Bagvaskelse har sin første Oprindelse fra tvetydige Ord og Miner, som først gennem de mange Munde antager faste Former og bestemte Omrids. - Selv om nu ogsaa Kvinden ad Lovens Vej kan vinde Slaget, mon hun saa i Virkeligheden i den offentlige Mening vil vinde noget ved det? Menneskene vil nu en Gang saa gerne tro det værste, saa gerne antage, at der dog vel er noget i det alligevel, selv om det ikke er saa galt, som Folk siger. „Der gaar jo dog ikke Røg af Branden, uden at der har været Ild i den”. Ikke saa med Manden! Har han ved Dom frigjort sig, ja, saa er han fri, saa er den Historie ude. Er der da saa ingen anden Vej for Kvinden end at græde med sine Veninder? Ja, hun kan jo „blæse” ad Bagvaskelsen, se hen over den som noget, der ligger saa dybt, dybt under hende, at hun aldrig ofrer den et Blik eller en Tanke, endsige en Taare, om hun ejer Kræfter i sig til det.
Førend vi faar en Grundlov iblandt os, som gør lige Skel mellem Mand og Kvinde, har kun Kvinden at taale og at lide. Og den Grundlov er ikke alene den, som skal prentes paa Papiret, men det er den, som skal prentes dybt i Menneskenes Hjerte, i deres Overbevisning og i den offentlige Mening.