Sport.

I sidste Dobbelthefte af „Vor Ungdom” giver Overretssagfører Staal en Beskrivelse af engelske Sportsforhold, som nok kan faa danske Hjerter til at ønske, gid det var „ligesaa hos os”.

Ak! men vi har langt tilbage sørgelig langt inden vi naar en lignende Aandsfrihed som i England, og Frihed maa der til, skal Sporten kunne trives.

Herr Staal giver en Fremstilling af, hvorledes de unge Mennesker af begge Køn i Fællesskab driver Sporten i England, og Kvinderne skildres lige saa ivrige som Mændene, naar Forfatteren skriver:

„De engelske Kvinder giver ikke Mændene noget efter i Lidenskab for Friluftsbevægelse. Lange Ride- og Fodture, Cyclerejser, Bjergbestigninger o. s. v. spiller en Rolle i Tusinder af Englænderindernes Liv medens det store Flertal af vor bedre stillede Kvindeverden neppe aner, hvad det vil sige at gøre noget for at bevare deres Sundhed. Naar Lægernes Dom lyder paa, at en kraftig, lydefri Sundhed er en stor Sjældenhed i vore Byers Kvindebefolkning, saa har vi sandelig her et Resultat af vor traditionelle Kvindeopdragelse, som burde give os noget at tænke paa.”

Nej desværre, der er kun faa her hjemme, der rigtigt er inde paa, hvor vigtigt det er for Kvinderne at søge anden Bevægelse end en Spadseretur i langsomt Tempo op og ned ad Strøget, indeklemt i et stramt Korset, der neppe lader dem drage tilstrækkelig Aande. De faa, som har overskredet den en Gang satte Grænse, og dyrker f. Eks. Ro- og Cyclesport, er, naar de færdes, udsat for den uvidende, snævertseende og aandelig lænkebundne Mængdes forargede Blikke og Bemærkninger. Man trækker til Svar paa Skuldrene og skænker Mængden et medlidende Smil, eller lader som om man var slaaet med Blind- og Døvhed.

Herr Staal skriver videre: „Der er mange, som ønsker et frit, naturligt, kammeratligt Forhold mellem unge Mennesker af forskelligt Køn, i Stedet for det nu almindelige, kunstige, der i alt for høj Grad er præget af Balsalens Konversation og Flirt. Der gives neppe et bedre Middel til at fremme et saadant Forholds Udvikling end Sporten.” Vi giver Herr S. Ret og siger med det gamle Ordsprog: „Erfaren Mand er god at gæste”, og sikkert er det, at Erfaringen i dette Tilfælde har lært, at Tonen mellem de unge Sportsdyrkere af begge Køn, hvor de har sluttet sig sammen i smaa private Kredse, er langt naturligere og derfor ogsaa smukkere end i den glimrende oplyste, men støvede Balsal med sit Indhold af kurtiserende Herrer og koketterende Damer uh! man kan faa Kvalme, bare man tænker paa alle de Dumheder, der bliver sagte og gjorte, og al den moralske Usundhed, der trives i Læ af de gamle Traditioner. Flyv hellere ud de lange Sommerdage, I unge Mænd og Kvinder, og saml Livskraft paa samme Maade som Englænderne, der efter Herr Staals Mening har gennemsnitlig 10 % mere Luft i Lungerne end f. Eks. Tyskerne og vel ogsaa Danskerne.

Ser det ikke fristende ud, det Billede, Herr S. ruller op, mens han fortæller om: „Slanke, høje, bringebrede Damer, blussende af Sundhed efter Morgenens kolde Styrtebad og solide Maaltid, dejlige af Skabning, med fine, ædle Ansigtstræk sprenger i Skokke- og Hundredevis paa de herligste Dyr hen ad de brede Ridebaner med al den amazoneagtige, løsslupne Vildskab, som syder i Englænderindernes Blod bag den rolige, beherskede Mine. Lidenskaben for excited Friluftsbevægelse taler ud af hver Bevægelse, af de flygtige Glimt i Øjet og de løsslupne Tøjler.”

Er det end ikke muligt for de fleste af os her hjemme at drive Ridesport, saa er der mange andre Slags Sport, og man kan nok anbefale enhver Art som sund og fornøjelig. Jeg for mit vedkommende sætter Cyclingen over alt, og har hørt flere Læger udtale sig om dens absolute Fordele frem for andre Sportsgrene; og det mest talende Bevis er vel nok den Popularitet, den mere og mere vinder baade hos unge og gamle.

Endelig maa vi ikke glemme at omtale, hvad Herr Staal nævner først i sin Artikel, Londons prægtige blomstersmykte Parker med Gymnastikpladser, Apparater og Gynger, der staar til fri Afbenyttelse for alle. Det er ikke i London som hos os naar Aftenen kommer, da lukkes de offenlige Anlæg, nej, Arbejderne finder de gæstfri Porte aabne, han kan gaa derind, strække de trætte Lemmer i det bløde Græs, forfriske sig ved lidt Gymnastik og fylde Lungerne med ren Luft efter et daglangt Ophold i de støvfyldte, hede Lokaler.

Naar mon vi kommer saa vidt, at Kommunen hellere ser Parker og Anlæg befolket med glade Mennesker, der i Frihed kan tumle sig i Græsset, end stive regelrette Planer, der minder os om soignerede Certosa-Herrer og Damer i Sammenligning med ægte Sports-Mænd og Kvinder - ja naar ?