« Tilbage til søgeresultaterne

5O-Aars Jubilæum

« Se emneord

Fra Frederikshavn skrives i Vendsysseltidende:


„Den 30. Juni fejredes her i Byen en sjælden Højtidelighed, idet Skolebestyrerinde


Frk. Sine Nielsen da fyldte sit 70de Aar, medens hun samtidigt fejrede sit 50-Aars Jubilæum her i Byen. I Juni Maaned 1842 oprettede hun nemlig den Skole for Piger og Drenge, som hun senere har drevet i Forening med Søsteren, Frøken Josephine Nielsen.


Det hører til Sjældenhederne, at der kan vises en Virksomhed af et Par enlige Kvinder saa smuk og velsignelsesrig som den, der nu i et halvt Aarhundrede er udfoldet her i Byen af Søstrene Nielsen. Hvor Hvervet er forbundet med Alvor og Ansvar, er 50 Aar en lang Arbejdstid, og det maa derfor saa meget mere beundres, at Søstrene fremdeles fortsætter deres Livsgerning med usvækket Iver og Interesse og forstaar at holde Trit med Tiden paa Undervisningsomraadet. Frederikshavns By har nydt meget godt af Søstrene Nielsens Virksomhed, og mere end én Slægt af Byens Indvaanere har hentet sig grundige Skolekundskaber hos dem; thi den Opgave, som Frk. Nielsen for 50 Aar siden paatog sig, har hun altid (i Forening med Søsteren) røgtet paa en saa samvittighedsfuld og pligtopofrende Maade, at begge har vundet sig saavel Elevernes Kærlighed som Forældrenes Tak og Agtelse.


Ved Siden af, at Frøknerne Nielsen stedse har ført et stille og fordringsløst Privatliv, maa det paaskønnes, at deres beskedne Fordringer i Forhold til den grundige Undervisning, der ydedes, har gjort det muligt ogsaa for Byens Mindrebemidlede, at lade deres Børn nyde en god Skoleopdragelse. Ja, ofte har Søstrene vist en saa stor Interesse for Børnenes Vel, at de gratis har beholdt og undervist Eleverne i en Aarrække, naar Forældrene ikke længer formaaede at betale.


Søstrene Nielsen er Døtre af afdøde Fyrværker John Nielsen, en Hædersmand, der som ung var med i Slaget ved København 1807, ligesom han ogsaa deltog i Krigen 1848 - 49. Han fik Ansættelse ved Garnisonen i Frederikshavn omtrent 1816. Begge Søstre er fødte her i Byen, og det var i Vagtstuehuset ved Krudttaarnet, at Frk. Sine Nielsen begyndte sin Skole. Senere købte Faderen en Ejendom ved Hovedgaden, hvorhen Skolen flyttedes og fortsattes i 40 Aar, indtil den nuværende Skolebygning (ved Byraadets Assistance) rejstes paa den gamle Tomt.


Foruden Skolegerningen har Frøknerne Nielsen ogsaa paa anden Maade arbejdet i Humanitetens Tjeneste, og de har Grund til med Tilfredshed at se tilbage paa deres lange Virketid, der sikkert mindes med Agtelse af alle Byens Borgere.