Den engelske Kvindevalgretsforening

besvarer i følgende Mr. Gladstones Udtalelser om Kvindens Stemmeret i hans bekendte Pamflet, hvori han blandt andet siger:

„Der er intet mere afskyeligt, intet mere uholdbart, end en juridisk Ulighed, der ikke bunder i et eller andet tydeligt fastslaaet Princip”.

Valgretsforeningen fordrer, at en Kvinde, naar hun faktisk er bedre kvalificeret til et eller andet Embede i Staten end hendes Medbejlere, da ikke skal skubbes til Side, fordi hun er en Kvinde. Gladstone siger:

„Jeg tror det er umuligt at benægte, at der har været og er Kvinder, der, individuelt set, passer til et hvilket som helst offentligt Embede, hvor maskulint dets Karakter saa end er”.

Valgretsforeningen forlanger ikke, at Kvinder, som ikke „individuelt set” passer, skulle anbringes i noget Embede. Men da der ikke er nogen Lov, der kan forhindre en hvilken som helst Mand i at blive valgt til en Stilling, der passer til hans Ævner, hvorfor skulde der da være en saadan Lov mod Kvinder?

Gladstone siger:

„En permanent og uhyre stor typisk Forskel er bleven sat paa henholdsvis Kvinder og Mænd af deres fælles Skaber”.

Meget sandt, og netop derfor har Mændene ingen som helst Ret til at tage Bestemmelser med Hensyn til Kvinden, om hvad hun skal sige, tænke og gøre. Kvinden maa nødvendigvis bedre end Manden vide, hvorledes hun skal bevare Familielivet og beskytte sin egen Frihed, Renhed og Dannelse.

Gladstone siger:

„Jeg er ikke bange for, at Kvinderne skal gøre noget Indgreb i Mændens Rettigheder eller Magt”.

Naturligvis vil vi ikke det! Kvinderne ønsker ikke at berøve Mændene nogle af deres lovlige Rettigheder. Alt, hvad vi ønsker, er tilstrækkelig Beskyttelse for os selv, lige Adgang til Undervisning og Uddannelse og retfærdige Love Kønnene imellem.

Gladstone siger:

„Jeg tilstaar, at vi ofte som Lovgivere har været meget upaalidelige Vogtere af Kvindens Ret til moralsk og social Ligestilling”.

Valgretsforeningen hilser denne Tilstaaelse fra Gladstone med Glæde. Men hvis Kvinderne har Ret til „moralsk og social Ligestilling”, saa maa det være den bedste og retfærdigste Maade til at give dem Midler i Hænde, med hvilke de kan beskytte denne Ret, at tillade dem at vælge „Vogtere”, som ikke fortjener Navnet „meget upaalidelige".

Naturligvis er det Mændenes Hensigt at gøre det bedste de kan for Kvinderne, men „ingen Klasse kan give Love for en anden Klasse - de rige kan ikke give Love for de fattige og omvendt heller ikke de fattige for de rige”. Ej heller kan Mænd give Love for Kvinder. Hvis vi alle kunde give Love for alle, vilde det være meget bedre.

Kvinder! Gaa til alle Møderne og underret Kandidaterne om, at I vil have Stemmeret. Naar Stemmeretten er god for Manden, vil den blive lige saa god for Kvinden.

I betaler Skatter lige saa vel som Mændene - I burde i det mindste have Lov til at stemme paa de Mænd, som skal sætte Eder i Skat. I straffes, hvis I ikke adlyder Lovene, lige saa vel som Mændene.

I burde være i Stand til at stemme paa de Mænd, der skal affatte de Love, som I maa adlyde.

Bed Eders Mænd, Brødre og Kærester om at stemme paa den Mand, som er retfærdig mod Kvinderne.