Et Par Bemærkninger om "Nicoline"s "Sport".

Jeg ser af „Nicoline”s Sportsartikel her i Bladet, at Hr. Overretssagfører Staal har gjort hende meget misfornøjet med de hjemlige Forhold, særlig paa Sportens Omraade, ved at fortælle hende om, hvor dejligt alt er i England.

Gud skal vide, her er Anledning nok til Misfornøjelse med mangt og meget i Danmark, men at Aandsfriheden skulde være særlig trykkende for Sportsmennesker her hos os, synes jeg dog ikke, der er Grund til at mene.

Den Tid er forlængst forbi, da det forargede nogen, at en af os købte os en Cycle og drog ud paa den i fornøjelig Fart.

Cycling er jo nu højst almindeligt og moderne, og hvad der er rigtigt moderne, forarger saa godt som aldrig. Man kan endogsaa cycle hele Søndagen, om man har Lyst dertil, det kan man ikke i det aandsfrie England, dersom man da ikke vil bryde med det gode Selskabs helligste Vedtægter.

Ja Aandsfriheden er saa begrænset i dette højtpriste Land, at en engelsk Dame for nylig sagde til mig, efter at have læst en Bog af en dansk Forfatter, „Bogen er saa god, at den bør omplantes paa engelsk Grund, kun maa en Scene stryges deri, da den vil forekomme engelske Damer upassende, næsten umoralsk.”

Hele Forargelsen bestod i, at en ung Mand og Kvinde en Søndag Eftermiddag roede ud i en Baad - at Parret var ledsaget af et Par gamle, dydige Tanter, forøgede kun Forargelsen i Englænderindens Øjne - og samme Dame er dog paa andre Omraader saa frisindet, at hun kæmper ivrigt for Kvindens politiske Stemmeret.

Dersom „Nicoline” boede i England, maatte hun finde sig i at tilbringe Søndagen i Kirken og Hjemmet med en religiøs Bog i Haanden, end ikke at hækle den uskyldigste Blonde turde hun tillade sig, end sige at cycle eller ro ...

Jeg tror, „Nicoline” har taget Hr. Staals ideale Skildringer af engelske Forhold alt for bogstaveligt, hun har ikke opdaget, at Hr. S. er lidenskabeligt, kritikløst forelsket i alt, hvad han har set der ovre - set i en vist nok temmelig kort Tid.

Hvis Hr. S. havde gjort sine Iagttagelser mere som aktiv end som passiv Deltager i det engelske Selskabsliv, han ser op til, havde han snart opdaget, at der trives lige saa megen tarvelig Balkonversation og langt mere raffineret Flirt der end her, særlig i de aristokratiske Kredse, som man har faaet Indtryk af, at Hr. S. særlig har valgt at stille os Danske som Mønster,

I Beundringen af de engelske Ladys Skønhed kan jeg fuldstændig samstemme med Hr. S., kun har han haft det ualmindelige Held at se „bringebrede” engelske Skønheder i „Skokke- og Hundredevis”, hvad der neppe er beskaaret mange andre Dødelige, da de engelske Damer jo ellers er bekendte for at være de mindst „bringebrede” i Evropa.

Det Billede i Hr. S.s Rejsebeskrivelser, der særligt synes fristende for „Nicoline”, men desværre nærmest bliver Øjenlyst for de fleste af „Hvad vi vil”s Læsere; thi de færreste af os kan vist nok med vor bedste Vilje, efter „Morgenens kolde Styrtebad og solide Maaltid”, hengive os til en saa behagelig Adspredelse som at sprenge af Sted ned ad brede Ridebaner paa Ryggen af de herligste Dyr, for at give vor amazonagtige Vildskab Tøjler.

„Nicoline”s umaadelige Ringeagt for de adstadigt spadserende Damer synes at være lidt ubarmhjertig, mon ikke mange af de unge Piger, der hører til „Hvad vi vil ”s Læsere, maa nøjes med at spadsere, fordi de ikke som „Nicoline” har Raad til at købe sig en Cycle og fordi de end mindre ser sig i Stand til at anskaffe sig en herlig Ganger. Uagtet „Nicoline” mener, at hun er mellem de faa Banebrydere, der har overskredet den frygtelige Grænse, den bornerede Verden har sat for Cyclister og Roere, dømmer hun dog saa strengt som en Verdenserobrer om alle de Mennesker, der ikke ser med ubetinget beundrende Blikke paa hende og os andre, naar vi viser os paa Gaden i Sportstoilette, disse dømmer hun uden Betænkning til at være „uvidende, aandelig lænkebundne, snævertseende,” uagtet hun maaske dog ogsaa har set, at en og anden af os har gjort en ret uheldig Figur i den omtalte Dragt.

Som sidste Afstraffelse af disse Stakler sender „Nicoline” dem et medlidende Blik og Skuldertræk, men saa er det hende umuligt at have mere med dem at gøre, saa lader hun, som om hun var slagen med „Døvhed og Blindhed”.