Feriebørn.
Større Gæstfrihed, end Landbostanden i Aar har vist de københavnske Feriebørn, er ikke tidligere kendt, og Tusinder af glade Børn forfriskes nu rundt om i den dejlige sunde Landluft.
Dog er der mange, der af forskellige Hensyn har maattet blive hjemme. Saaledes fortalte en fattig Moder, at af hendes 8 Børn kunde kun l modtage Ferierejse. De 4 var for smaa og de 3 ældste havde „Steder at gaa paa”, som de ikke turde slippe, fordi deres Erhverv var uundværligt.
Der er sikkert fældet nogle Taarer af de Smaa, som maatte se Søskende rejse der - langt ud i det frie.
Tivoli, der altid er i Forstaaelse med det rigtige København, havde i Fredags en Feriefest, der nok kunde trøste de hjemmeværende Københavnerbørn, som da ogsaa var mødte i rigeligt Antal. Det smukke Vejr forhøjede Festen.
Herligst var vist nok Ideen med Børnekoncerten, thi naar man saa de Smaas interesserede Minespil, hvormed de fulgte det unge Orkester, mærkede man nok, at det virkede imponerende paa det barnlige Publikum. At se sine jævnaldrende paa Koncerttribunen, det var noget nyt, og vist nok ogsaa opdragende for Børnene, baade for dem, der spillede, og for Tilhørerne.
Det var i Virkeligheden ogsaa en nydelig Præstation, og man forstaar, hvilket Arbejde det har været for Lærerne, inden der er naaet et saadant Resultat i Færdighed og Sammenspil. Drengene skilte sig ubetinget bedst fra deres Opgaver, de var sig deres alvorlige Opgave bevidst, spillede roligt og næsten overlegent. De smaa Piger var for røde i Hovedet og tænkte aabenbart for meget paa Publikum. Det var imidlertid heller ikke let at staa over for Kammerater og en urolig begejstret, ja undertiden støjende Tilhørerkreds.
Koncerten var nydeligt og smagfuldt arrangeret, og Frk. Julie Richter havde Ære af sin Friskole for Musik. Den Slags Fornøjelser i Koncertsalen er langt at foretrække for Oplæsning af Eventyr, som Børnene har hørt de hundrede Gange i Skolen, og som kun keder dem, hvor godt de end kan blive foredragne. - Læsning og Ferie hører ikke sammen i Børnenes Bevidsthed.
Arabertruppen og Linedansen gjorde et storartet Indtryk, og det var en Fornøjelse at spadsere rundt imellem de Smaa og høre deres pudsige Bemærkninger om Kunstnerne. Og saa - til Slutningen Pjerrot, der skulde kende Bogstaverne, det var næsten rørende, da de ganske smaa Børn raabte A. B. C. for at hjælpe ham, de følte undrende og medlidende med ham.
Ja - det var en dejlig Dag for Børnene i Tivoli. Man saa kun gode Børn over alt, saa det Ord er sandt, at kan man blot gøre Mennesker glade, bliver de ogsaa gode. Man vil haabe, at Tivolis Direktion selv har gaaet omkring blandt de smaa Feriebørn, hvis den har det, saa har den ogsaa faaet fuld Tak for sit Arbejde i alle de søde Smil og straalende Øjne af glade Feriegæster. I Tirsdags gentoges Feriefesten med omtrent samme Program.
