Carteller.

En Bog som Dr. A. Fraenkels „Carteller” maa i vor Tid hilses med Glæde. I vore Dage, hvor ethvert tænkende Menneske grunder paa Løsningen af det sociale Spørgsmaal, er den et betydeligt Bidrag til dybere Tænkning herover.

„Cartelles” er trods sit vægtige Indhold og mange tekniske Udtryk let at læse og interessant helt igennem. Forfatterens varme Sympati for Arbejdernes berettigede Krav til en mere menneskeværdig Tilværelse vil især i Kvinders Øjne yderligere være en Anbefaling for Bogen; thi vi Kvinder, som gennemgaaende har mere Lejlighed til at se ind i de lidendes Hjem, føler ogsaa dybere Nødvendigheden af en Reformation paa det økonomiske Omraade, saaledes, at ikke flittige og flinke unge Mænd og Kvinder maa tigge om Brød ved hvert Maaltid; medens de synker fysisk og moralsk og deres Arbejdsværdier gaar tabt.

Dr. Fraenkel foreslaar ingen Samfundsomvæltninger i sit Skrift, men mener, at der kan gøres grumme store Fremskridt blot ved at koncentrere Bedrifterne.

Bogen er inddelt i Afsnit, som letter Oversigten over Stoffet og de forskellige Udviklinger af Socialøkonomien.

Til Orientering oplyser Hr. F. først, hvorledes de fleste Samfundsreformatorer altid har taget Sigte paa Afskaffelsen af Privatkapitalismen, som den Anstødssten, der hindrer en lykkelig Tilværelse for Samfundets Individer. Selv Plato og Oldtidens ældste tænker sig et kommunistisk Fællesskab som den eneste Form for social Lykke. Og skønt de moderne Reformatorer som Karl Marx og Lassalle ikke ønsker Privatejendomsretten ophævet, siger dog denne sidste, at dersom Jorden, Kapitalen og Arbejdsproduktet ikke tilhører Arbejderen, kan der ikke være Tale om Løsningen af det sociale Spørgsmaal.

Forfatteren undrer sig ikke herover, thi siger han: „Vi maa spørge, hvoraf kommer det, at nogle mener at kunne leve i Nydelse, medens andre trods det mest anstrængende Arbejde og Flid maa tilbringe Livet under Savn og Lidelse, der ofte gaar saa vidt, at deres Menneskeværd lider derunder.”

„Privatejendomsrettens Ophævelse”, siger Forfatteren, „løser imidlertid ikke Spørgsmaalet; thi det, det gælder om, er at skaffe Underklassen en større og sikrere Indtægt af deres Arbejde og samtidigt betrygge deres personlige Uafhængighed.

Dette kan ikke ske under Frikonkurrencen; af denne følger Demoralisation med en logisk Nødvendighed og den vil stige, saa længe den fri Konkurrence er den eneste Omsætningsnorm.

Forfatteren ser det første Skridt til en bedre Tingenes Tilstand i Carteltanken i 1890 fra de samlede Bryggerier, som gik ud paa at regulere Produktion og Pris, thi da var det blevet klart, at det var haabløst at fæste Lid til eventuelle Overenskomsters Overholdelse, dersom ikke den individuelle Kamp af Bryggeri mod Bryggeri afløses af Fællesarbejde og - siger Forfatteren videre, „det var ønskeligt, om Industriens Mænd offentligt vil vedkende sig Tilstandene, som de er; thi Skammen ligger ikke i, at vi sammen med hele den øvrige Verden i et Aarhundrede have handlet paa økonomiske Doktriner, men Skammen ligger i, at vi midt i Elendigheden, der er naaet saa vidt, at den raaber til os fra hver en Fedtebod, vi betræder, ikke tør vedkende os, at dette maa der gøres en Ende paa, fordi denne Udvikling vil moralsk forpeste Menneskeheden, dersom den føres videre.”

Det staar Forfatteren klart, at de Vilkaar, Arbejderen lever under, kræver en snarlig Forandring. Fejlen i Produktionen er, at den er fuldkommen planløs. Det er overladt de enkelte Individer at producere, hvad de vil. I et Nu kan Markedet derfor være overfyldt af en eller anden Vare; Krisen indfinder sig, og Tusinder af Arbejdere er brødløse.

Denne økonomiske Usikkerhed gør Arbejderne sløve for Tanken om en Fremtid, som de med alle Anstrengelser er ude af Stand til at beregne eller gøre noget for. Denne Leven i Nuet drager dem moralsk ned ad.

Naas der der imod Planmæssighed i Produktionen, vil vi komme ud af Anarkiet, og dette kan efter Forfatterens Mening ganske naturligt vokse ud af det bestaaende.

Dr. Fraenkels Styrke ligger i hans Forstaaelse af Menneskeværd, og som Følge deraf ogsaa en sikker Tro paa Mulighed af en menneskeværdig Tilværelse for enhver af Samfundets Individer. Saaledes mener han ogsaa, at Menneskets Arbejde kan ikke sælges som en almindelig Vare, fordi Arbejdskraften paa det nøjeste hænger sammen med Mennesket selv.

Men den planløse Produktion gør ikke alene Arbejderen lidende; Drifthaveren lider lige saa meget ved denne økonomiske Usikkerhed, og det er netop denne Usikkerhed, der næsten tvinger ham til at udbytte sine Arbejdere.

Hvis man ikke allerede i Forvejen er klar over, at Samfundet er i et økonomisk Vilderede med sig selv, og at der kræves en hurtig Løsning, saa vil man ved Læsningen af „Carteller” ikke alene blive klar her over, men ogsaa - og hvad der er bedre - forstaa, at vor Produktion og Forbrug maa kunne reguleres uden synderlige Vanskeligheder.

Hvad vil da Forfatteren?

Først dette: at erkende. Derpaa at kaste alle Fordomme bort og blive klar over, at et rationelt Forhold mellem Produktion og Forbrug er Grundbetingelsen for sunde økonomiske Tilstande. Dette Forhold er nemlig gaaet tabt under Overgangsformen fra Haandværk og Husindustri til Fabrikindustrien.

Kommer der Orden i Erhvervslivet, „vil det ikke længer være Brutaliteten og Umoraliteten, der vinder frem paa Bekostning af de finere Intelligenser,” siger Forfatteren, „men Udholdenheden og Dygtigheden vil atter kunne gøre sig gældende.”

Samfundet maa faa Mod til at se Produktionsforholdene, som de er. Der maa forlanges en Redegørelse for de virkelige Værdier af økonomisk, social og politisk Selvstændighed. Gøres det, vil det vise sig, at enorme Summer af disse Værdier vil findes opførte i Bøger, men ikke findes i det virkelige Liv - og altsaa være - Svindelforetagender.

„Eller,” siger Forfatteren, „ser vi galt? Dækker virkelig alle disse ludende Hoveder og forpinte Ansigter over selvtænkende og dømmende Sjæle, er virkelig alle disse smaalige Kneb, al denne Ydmyghed og tvungne Hensyntagen Udtrykket for selvstændige, kraftige Karakterer, er virkelig disse Snigløb, denne Vold, Forbitrelse og Misundelse, denne Frygt og Bæven for Dagen i Morgen, denne udvortes Underkastelse og indvortes Had - selvstændig Personlighed.”

Naturligvis mener Forfatteren - nej! for ham ligger Redningen paa det økonomiske Omraade i „De koncentrerende Bedrifter”.