Fortjenstmedaillen i Guld,
med Tilladelse til at bære samme, blev, som det vil vides, i Anledning af Majestæternes Guldbryllup, tildelt to af vore fortjente Damer, nemlig Malerinden Frk. Bertha Wegmann og Stiftsdame Frk. Regitze v. Barner. Den førstnævnte Dames Adkomst til denne Udmærkelse vil let forstaas af enhver, der paa vore Udstillinger har beundret hendes Portræter, af hvilke enkelte næsten synes at ville forlade Rammen for at bevæge sig imellem os; men hvad den anden Dame angaar, da er hendes Navn næppe saa kendt af det store Publikum, som det fortjener at være. Frøken Barner havde tidligt meget alvorlige Tendenser, og allerede i sit 18de Aar ønskede hun at indtræde som virksomt Medlem i Fængselsselskabet. Man tilbageholdt dog den unge Pige i nogen Tid fra denne Gerning, men det varede ikke længe forinden hun udførte sin Hensigt, og efter nogle Aars Forløb blev hun Forstanderinde for Fængselsskabets Kvinde-Afdeling. Imidlertid dannede der sig efterhaanden Meningsforskelligheder, og paa en Generalforsamling omkring 1880 blev hun ikke genvalgt. Hun var først dybt berørt af denne Forbigaaelse, men den maa for saa vidt anses som heldig, som den gav Stødet til en selvstændig og ny Virksomhed, ved hvilken Frk. Barner efter vore Forhold har sat store Ting igennem. Med den schweitziske Forening „lami des jeunes filles” til Forbillede udstedte hun i Spidsen for en Kreds af Herrer og Damer Opfordringer over hele Landet til at danne et Værn for de unge Piger, der forlade deres Fødested for at søge Erhverv i den lokkende Hovedstad, hvor de ofte allerede, naar de forlade Banegaarden eller Dampskibene, bliver opsnappede af Mørkets Agenter, der indfinder sig for at udplyndre eller vildlede dem. Denne Opfordring fandt hurtig Genklang. Rigelige Bidrag indkom, og der dannede sig Filialer, først i Kallundborg og Køge og senere over hele Landet, hvor man ved lokale Foranstaltninger til de unge Pigers Vel søgte at holde dem ved Hjemstedet, men, naar det ikke lykkedes, medgav dem Adresse paa et Herberge, som Frk. Barner imidlertid havde faaet oprettet i Hovedstaden. Dette Herberge blev snart for snævert, og for nogle Aar siden indbød Frk. Regitze Barner til en Sammenkomst af Sagens Venner i Bethesda, hvor hun fra Talerstolen talte saa varmt og indtrængende, at hun inden lang Tid kunde lægge Grundstenen til den store og udmærket indrettede Bygning, som nu i Helgolandsgade Nr. 8 staar som et „Værnehjem for enligt, stillede Kvinder”. Her modtages mod et Vederlag af 50 Øre pr. Døgn enhver ubemidlet og uberygtet enligt stillet Kvinde til fuld Forplejning, medens hun søger Anbringelse, og der ydes hende kærlige og forstandige Raad i enhver Henseende. Det fortjenstlige og heldbringende ved en saadan Stiftelse vil være indlysende for enhver.
