« Tilbage til søgeresultaterne
Undervisning i Barneskolen
Jeg gaar ud fra, at alle D. K. Medlemmer ved, at der er nedsat en stor Skolekommission til at overveje og undersøge Skolens Forhold for derefter muligen at fremsætte Forslag til Ændringer paa forskellige af Skolens Omraader. Og endvidere gaar jeg ud fra, at alle D. K. Medlemmer har læst Beretningen fra Fællesmødet i Horsens den 19.-20. Juni d. A. i Kv. og Samf., Nr. 12-13 og altsaa, véd, at Udvalget angaaende Undervisning i Barneskolen har udarbejdet et Forslag til en Arbejdsplan, som skulde danne Grundlaget for en Henvendelse fra D. K. til den store Skolekommission.
Udvalget havde ønsket at faa sit Forslag godkendt af Fællesmødet, men da Diskussionen om denne Sag viste, at flere af de Delegerede ikke kunde tage Stilling til Forslaget med det samme, foretoges ingen Afstemning. De Delegerede blev opfordret til at rejse hjem og faa Forslaget drøftet omkring i Kredsene, saa en Afstemning om disse Spørgsmaal kunde foretages med kort Varsel, hvis Fællesstyrelsen ansaa det for nødvendigt.
Forslaget er nu udsendt til Afstemning i Kredsene, og vi opfordrer alle D. K. Medlemmer til at vise Forslaget den Interesse at være med, naar det drøftes, og naar Afstemningen finder Sted. Afstemningsfristen bedes nøje overholdt. Det er Fællesbestyrelsen meget om at gøre at faa klar Besked fra Kredsene ogsaa i denne Sag, thi Fællesstyrelsen ønsker til enhver Tid at Være i saa nøje Kontakt med Kredsene som muligt. Vi ønsker Vished for, at naar vi fremfører Krav paa D. K. Vegne, saa har disse Krav Tilslutning fra Flertallet af D. K. Medlemmer.
Naar De nu gennemgaar Forslaget, beder vi Dem lægge Mærke til, at flere af de Krav vi fremfører - det gælder baade Undervisning i Haandgerning, Skolekøkken og Gymnastik - har sin Forhistorie indenfor D. K. Hver Kreds har naturligvis
l Eksemplar af D. K. Historie. Slaar De op i Historien Side 159-163 vil De se, at D. K. saa tidlig som i 1893-1896 rejste Kravet om at indføre Haandarbejde og Gymnastik som obligatoriske Fag i Folkeskolen, og allerede i 1887 slog D. K. til Lyd for Skolekøkkenundervisning i Barneskolen (se D. K. Historie Side 89-170). Flere Gange siden har D. K. slaaet til Lyd for de samme Spørgsmaal, sidst i 1914, hvor Fællesstyrelsen indsendte et Andragende til Regering og Rigsdag: om, at der ved Lov maa blive indført Undervisning i Haandgerning ved alle Landets Folkeskoler, saavel for Drenge som for Piger, for de førstes Vedkommende i mindst l Aar af Skoletiden, og ligeledes, at der ved Lov maa blive indført Undervisning i Sundhedslære, Næringsmiddellære med Husholdningsregnskab i alle Danmarks Folkeskoler med l Times ugentlig Undervisning i hvert af disse Fag og i de to sidste Aar af Barnets skolepligtige Alder baade for Drenge og for Piger, ligeledes at der maa blive indført en
2-aarig praktisk Skolekøkkenundervisning for Piger i alle Folkeskoler med købstadmæssig Skolevæsen, samt l Aars praktisk Skolekøkkenundervisning for Drenge.
Begge Andragender overbragtes Kultusministeren af Fru Lemche og Fru Berg Nielsen. Vi mener derfor at være i nøje Overensstemmelse med den historiske Udvikling indenfor D. K. naar vi nu bærer disse Krav videre. Vi havde ønsket i 1919 at flytte Støtterne saa langt frem, at vi turde forlange Undervisning i Skolekøkkenarbejde indført i alle Folkeskoler med skønsom Hensyntagen til Forholdene i By og paa Land, men efter Samraad i Udvalget har vi ændret det til, at Skolekøkkenundervisning indføres saa vidt muligt i alle Landets Folkeskoler. Vi venter, at D. K. Medlemmer vil støtte dette Forslag og vise en levende Interesse for at faa dette Fag indført i de flest mulige Skoler. Vi ønsker ikke at tage Ansvaret for Børnenes Oplæring fra Hjemmene og flytte det over til Skolen, men vi ser, at Hjemmene trænger til en Haandsrækning fra Skolen ogsaa paa dette Omraade, derfor foreslaar vi Samarbejde. Der har længe lydt stærke Klager over, at Nutidens Kvinder ikke havde Interesse for alt, hvad der hører ind under Begrebet: Husgerning. Skal det blive anderledes, maa Interessen for denne Gerning vækkes saa tidlig som muligt. Den lille Pige vil opdage, at det er interessant at arbejde i Skolekøkkenet. Senere fortsætter hun denne Undervisning i Ungdomsskolen, og det bliver Hjemmene, der høster Gavn og Glæde deraf. I Byerne er Skolekøkkenundervisning forlængst indført i mange Skoler, og paa Landet, hvor Børnene søger Skolen hver anden Dag, vil en saadan Undervisning kunne gennemføres ved at benytte en af Børnenes Fridage - en Eftermiddag om Ugen. Jeg er overbevist om, at Pigerne i Landsbyskolen med Glæde møder til en saadan Undervisning, selv om den henlægges til en af deres Fridage.
Men saa Drengene! Skal de ogsaa have Undervisning i Haandarbejde og Husgerning? Ja, vi under Drengene Del i denne Undervisning, de skal ligesaa vel som Pigerne oplæres til selvhjulpne Mennesker, og vi anser det derfor for gavnligt, at Drenge faar nogen Undervisning i disse Fag. Med Hensyn til Sløjd er det almindeligt anerkendt, at Sløjd er et baade fornøjeligt og Udviklende Fag, derfor peger vi paa det.
Undervisning i Bøgers Brug er et af de Krav, der lyder fra mange Sider baade til Barneskolen og Ungdomsskolen. Vi støtter dette Krav. Lær Børnene at benytte oplysende Haandbøger, knyt et Bibliothek til Skolen, hvor saadanne store Haandbøger findes, og sørg for en Læsestue, hvor Børnene kan benytte Fritiden til god og nyttig Læsning. Fritidsværksteder maa ses under samme Synspunkt som Læsestuer, en Hjælp til at Børnene faar Fritiden benyttet paa en god Maade.
Vil De nu spørge: Hvordan skaffes der Plads til alle de nye Fag i Skolen; der er i Forvejen stor Fagtrængsel? Saa svarer vi: Det er ikke Dansk Kvindesamfunds Opgave at skaffe Plads til Fagene, men vi anser det for D. K.’s Opgave at pege paa de Fag, som D. K. ønsker indført i Skolen, saa bliver det Pædagogernes og Skoleautoriteternes Sag at skaffe Plads til Fagene. Men vi fortrøster os iøvrigt til, at der fra flere ansete Skoleautoriteters Side slaas stærkt til Lyd for en større Vekselvirkning end hidtil mellem teoretiske og praktiske Fag.
For at undgaa Misforstaaelse, vil jeg oplyse, at Udvalget har ikke taget Stilling til bestemte Skoleformer. Vi har ikke, som det blev antydet i Horsens, søgt at fremme Enhedsskolen. Der er indenfor Udvalget delte Meninger om, hvorvidt den frie Skole eller Enhedsskolen er den mest ideelle Skoleform. Personlig er jeg Tilhænger af den frie Skole, anser den for den mest ideelle Skoleform, og jeg ønsker den frie Skole de bedst mulige Vilkaar at arbejde under, men det hindrer mig ikke i at være med at arbejde for, at den offentlige Skole, der søges af de fleste Børn, kan blive saa god og saa ideel som mulig, og i dette Synspunkt Venter jeg D. K. Medlemmer kan mødes og tage Stilling til det forelagte Forslag.
Mosegaard i Oktober 1919.
