Kolera.
(Efter Sundhedsbladet.) (Fortsat.)
Kolera er en Infektionssygdom og staar i Rækken af de smitsomme Sygdomme ved Siden af Tyfus. Med Hensyn til Maaden for dens Overførelse er man nu paa det rene med, at Smittestoffet (Kolerabacillen - Kommabacillen) indeholdes i de Syges Afføringer og det opbrækkede og paa en eller anden Maade gennem Drikkevand eller Mad overføres paa Sunde, finder en gunstig Jordbund for sin Trivsel og frembringer Sygdommen. Det kan endvidere overføres gennem Klæder, Linned, Undertøj af al Slags, men det overføres ikke gennem Luften. Forholdsreglerne mod Sygdommen hviler alle paa Grundlag af denne Opfattelse og bør under en Epidemi iagttages af alle, som vil gaa fri for Sygdommen.
Kolerasmittestoffet er ikke af flygtig Natur. Det udbredes, som omtalt, ikke gennem Luften, det indeholdes ikke i den Luft, som omgiver den Syge, og Smitten kan altsaa ikke direkte overføres paa Afstand. Heraf forklares ogsaa den Omstændighed, at under store Epidemier gaar Lægerne, trods de kommer i nær Berøring med de Syge, forholdsvis hyppigt fri, medens Vaskekoner, der holder Kolerasyges Linned og øvrige Klæder rene, yder et stort Kontingent til Sygdomstilfældene.
Det er ved Kolera - til Forklaring af den pludselige Optræden af Sygdommen, til Eks. i Byer, som kan ligge temmelig fjernt fra smittede Steder - at lægge Mærke til, at det samme Sygdomsstof hos de forskellige Individer kan frembringe ganske forskellige Sygdomsbilleder. Medens en forbliver ganske frisk, faar en anden stærk Diarrhoe, en tredje Diarrhoe, Brækning og Læggekrampe og en fjerde maaske Koleraen i dens værste Form. De simple Diarrhoer kan under visse Forhold foraarsage saa ubetydelig Ulejlighed, at den Syge ingen Anelse har om, hvilket farligt Smittestof han fører med sig. Og om han selv undgaar den truende Fare, saa bliver han overordenlig farlig for andre, derved at han med sin ubetydelige Diarrhoe rejser fra Sted til Sted og ved sine Udtømmelser giver Anledning til Opstaaen af Epidemier paa tidligere sunde Steder. Vi ser heraf, hvor vanskeligt det er at følge Koleraen paa dens Veje, og hvor vigtige og nødvendige Foranstaltninger som Inspektion, Kontrol af Rejsende og deres Klæder, Desinfektion, Karantæne o. s. v. er, og hvor virkningsfulde de kan være, naar de ledes med Omhu og udføres med Strenghed. Men de vil dog alle, selv gennemførte med den yderste Nøjagtighed, ikke kunne føre til Maalet, hvis Almenheden ikke selv træder hjælpende til. Direkte Foranstaltninger til Hensigt at hindre Koleraens Indtrængen koster mange Penge, og endnu flere koster Renligholdelsen af de store Byer, men ikke nok hermed; Kendskab til Sygdommens Art og Natur maa trænge ned til alle Lag i vort Samfund. Enhver maa føle sig medansvarlig og meddelagtig i Kampen mod Fjenden. Hvilken ubodelig Skade er ikke sket ved den østerlandske Fatalisme og den fanatiske Overtro, at Jøderne skaffede Befolkningen Sygdomme ved at forgifte Brøndene, fraset de Ytringer af barbarisk Raahed, som i vore Dage har skaffet sig Luft i Form af Mord paa Læger, Ildspaasættelse og voldsom Modstand mod enhver Foranstaltning sigtende til i Befolkningens Interesse at stanse Epidemien.
Ved Kolera som ved andre smitsomme Sygdomme gaar der en Tid hen - kortere eller længere - fra det Tidspunkt, Sygdomsspiren er kommen ind i Legemet, og til Sygdommen selv kommer til Udbrud. Denne Forskel forstaar man let, naar man har gjort sig klar, at Mængden af det indførte Sygdomsstof, det Stadium af Udvikling, hvori Smitten befinder sig, og den Smittedes Konstitution eller rettere Disposition spiller en afgørende Rolle.
Ved Udbruddet af en Epidemi kommer desuden visse Omstændigheder til, der kan betegnes som begunstigende Aarsager til Sygdommens Udbredelse, disse er Stedets Sundhedsforhold, navnlig Drikkevandets Beskaffenhed.
Den gunstigste Jordbund for Koleraspirens Trivsel afgiver de store Byer, og inden for disse er der ogsaa Forskel. I flere af Udlandets større Byer er der visse Kvarterer, Gader, ja Huse, som i de forskellige Epidemier har skaffet sig et slet Ry, og netop i disse holder som Regel Koleraen sit Indtog. Man har endvidere gjort den bestemte Iagttagelse, at de lavest liggende Dele af Byerne er mest udsatte. Dette afhænger antageligvis deraf, at Afløbet fra de højere liggende Bydele samler sig lige som i en Kedel i de lavere liggende og yder Koleraspiren et gunstigt Arnested. Vi maa paa dette Sted omtale de værdifulde Undersøgelser, som er anstillede af von Pettenkofer; han paaviste nemlig ved talrige Eksempler, at en Koleraepidemis Opstaaen, Stigen og Aftagen hang sammen i mange Tilfælde med Grundvandets Stand. Grundvandets Stigen var ugunstig for Sygdommens Udbredelse, dets Fald begunstigede den. Dette kommer deraf, at Grundvandets Fald, efter at det har staaet højt, maa være særdeles gunstig for lavere Plante- og Dyreorganismers Trivsel. Denne Grundvandets Indflydelse gør sig særligt gældende i løs Jordbund som Sand, Kalk og Ler, medens fast Stenbund er til Hinder for den. Dette skal ogsaa stemme med den Erfaring, som er gjort i Epidemierne, at nemlig højtliggende og paa fast Bund hvilende Steder gaar mere fri end andre. I de senere Tider har Pettenkofers Lære tabt noget i Værdi, idet Drikkevandets Beskaffenhed vist nok med Rette sættes i Forgrunden, men den har dog haft sin store Betydning; thi det er klart, at naar Smittestoffet fra en utæt Binge siver udi Jordbunden, der finder gunstige Betingelser for sin Trivsel og skaffer sig Vej til utætte Brønde eller daarlige Vandledninger, har det forurensede Drikkevand den rigeligste Anledning til at bringe Sygdomsspiren videre. I Byer, som er beliggende ved Bække eller Floder, spiller Flodvandet en betydelig Rolle, idet Befolkningen, trods Advarsler og strenge Straffebestemmelser, hyppigt vasker det „skidne Linned” deri, og samtidig benytter det til Drikkevand.
(Fortsættes.)