« Tilbage til søgeresultaterne
Skolesagen
Følgende Forslag har som bekendt været udsendt til Afstemning i Kredsene og vundet et afgjort Flertal, og inden længe vil vor Henvendelse derfor ind gaa til den store Skolekommission.
1 a at Haandarbejde gøres til obligatorisk Skolefag for Piger,
1 b at Haandarbejde gøres til obligatorisk Skolefag for Drenge mindst et Aar af Skoletiden.
(se »Dansk KvindesamfundsHistorie« Side 159, 160, 164 og »Kvinden og Samfundet« 1919, S. 109).
2 at Gymnastik gøres til obligatorisk Fag for Drenge og Piger.
(se »Kvinden og Samf.« 1919, Side 109)
3 at praktisk Skolekøkkenarbejde indføres saa vidt muligt i alle Skoler baade i Land og By med Hensyntagen til Forholdene.
a) for Piger i 2 Skoleaar,
b) for Drenge i l Skoleaar,
(se »Dansk Kvindesamfunds Historie«, Side 89 og »Kvinden og Samf.« 1914, Side 71 og 1919 Side 109)
4 (Sløjd).
5 at »Undervisning i Bøgers Brug« ønskes indført som Skolefag for Drenge og Piger, og at der saa vidt muligt knyttes Bibliothek og Læsestue til Skolerne.
(se »Kvinden og Samf.« 1919, Side 109)
6 at Kommunerne opretter Børnehaver eller Smaabørnsasyler for Børn i 3-7 Aars Alderen.
(se »Kvinden og Samf.« 1919, Side 109 og 110) og
7 at Kommunerne opretter fritidsværksteder, hvor Børn udenfor Skolerne kam faa Vejledning i de Arbejder, der interesserer dem. (se »Kvinden og Samf.« 1919, Side 109)
Paa Fællesmødet i Horsens gav Forslaget Anledning til en skarp Diskussion, og den Modstand, det var Genstand for, vil bestandig forekomme mig som en Storm i et Glas Vand. De tre første Punkter er nemlig gamle Programsager for D. K. S., de to sidste indgik i vort Andragende til det af Regeringen nedsatte Udvalg ang. Plejetilsynsloven og Børnelovens Revision (se Kv. og Samf, S. 57, 1919), hvori det hedder:
»-Vi kunde ønske os, at der i Købstæderne oprettedes saa mange Vuggestuer og Smaabørnsasyler eller Børnehaver, at alle de Forældre, som ønsker det, mod en ringe Betaling kan anbringe deres Smaabørn der.
Vi foreslaar endvidere som i høj Grad paakrævet, at det oprettes Fritidshjem med Læsestuer, Værksteder o. s. v. for de skolepligtige Børn, hvor disse Børn kan beskæftiges under Tilsyn og Vejledning og derved lære at bruge deres Fritid paa en nyttig Maade.«
Det eneste ny Punkt, 5, der endda kun til Hælvten er nyt, Læsestuerne, har vi, som anført, andraget om.
Altsaa: Naar lige undtages Undervisning i Bøgers Brug, er det hele Forslag Programsager, som Kredse og Fællesmøder har givet sin Tilslutning. Derfor er jeg forundret over, at det var saa nødvendigt at tage Kredsafstemning paa dette Forslag. Skulde det virkelig være dette ene Punkt, der var Skyld i Miseren?
Forøvrigt ønsker jeg Punkt 5 rettet til: »at Undervisning, i Bøgers Brug indgaar som Led i Skolens Undervisning, saa Børnene opøves i at arbejde med Bøger paa egen Haand«.
Det er ikke noget nyt Fag, der skal indføres, men en ændret Arbejdsmetode. Det er rigtigt, naar en Bibliotekar fornylig udtalte, at Staten aarlig giver Millioner ud for at bibringe Børnene Læsefærdighed, men i Skolen forsømmer man at lære Børnene at orientere sig i Bøgernes Verden, lære dem at benytte Haandbøger, Opslagsbøger og Leksikon og vise dem i hvert eneste Skolefag, hvor de i Bøgerne kan hente Viden om de Emner, de beskæftiger sig med. Jeg kan ikke her komme ind paa nogen lang Redegørelse af Skolebibliotekets Betydning (Skolebibliotek er ikke et Bibliotek med udelukkende underholdende Litteratur, men et Bibliotek med Faglitteratur til Støtte for de forskellige Fag og afpasset efter de forskellige Alderstrin).
Her ligger en stor Opgave for den danske Skoleverden, en Opgave som i fuldeste Maal kan paakræve Hjemmenes Støtte.
Husmoderen og Tjenestepigen, Syersken og Sygeplejersken, Gaardmanden og Husmanden, Forretningsmanden og alle Erhvervslivets Folk - nævn hvem de vil - enhver kan faa Svar paa Dagliglivets utallige Spørgsmaal gennem Bøgerne, men vi vil jo noget mere end at gøre Børnene til selvhjulpne Mennesker i det praktiske Liv, det bedste af Litteraturens Verden vil vi vise Børnene Vej til. Hvilket Perspektiv aabner der sig ikke herigennem for Arbejdsomraader, for Midler til at hjælpe de unge til at finde de Felter, som har deres Interesse.
Hele Biblioteksbevægelsen er ved at tage Fart herhjemme, Højskoler, Afholdsfolk, socialdemokratiske Ungdomshuse, Friskolekredse o. s. v. henvender sig til Bibliotekarerne og beder dem om Assistance til Indretning af Biblioteker til Dannelse af Studierejser o. s. f r.
Naar vi har ønsket dette Punkt ind i D. K. S.s Skoleprogram, saa er det fordi vi mener, at Børnene gennem Opøvelsen i at arbejde med Bøger paa egen Haand faar bedre Betingelser for at klare sig i Verden, og D. K. S. har jo paa sit Program at forbedre Børns Kaar baade de materielle og de aandelige.
Skulde man tro, at der findes Kredse, der har sagt Nej til dette Punkt. Men det er der.
Afstemningsskemaerne viser, at der hersker Misforstaaelse m. H. t. flere af Punkterne. Til Punkt l a svares: »Haandarbejde er obligatorisk for Piger.« Det er det ikke. Se Lehmanns Haandbog § 28, S. 237. Cirkulære 1918 om Plan for Undervisning i Haandgerning for Folkeskolen paa Landet; der staar: »Der kan undervises ogsaa i Forskolen og de dertil svarende Klasser, men det er frivilligt for Kommunen. Det er betinget obligatorisk for Hovedskolen paa Landet, der skal undervises i Haandgerning, hvor der i Skoledistriktet er ansat en Lærerinde.
Til Punkt 2 svarer nogle Kredse: »Gymnastik er obligatorisk.« Desværre er det ikke Tilfældet. (Se Lehmanns Haandbog S.172 § 21). Den er obligatorisk for Drengene i alle Klasser og i Forskoler paa Landet; men ikke i Hovedskolen for Pigerne.
Flere Kredse svarer, at de ikke ønsker Læsestuer, Børnehaver og Fritidsværksteder obligatorisk. Hvorfor mon Kredsene har fundet Anledning til at bemærke det, der staar ikke et Sted under Punkterne 5, 6 og 7, at vi andrager om at disse Institutioner skal være obligatoriske. Vi henstiller, at Kommunerne opretter Læsestuer o. s. v., og paa Mødet i Horsens blev det stærkt betonet, at det særlig var for de større Kommuners Vedkommende, at vi fandt det ønskeligt; overfor Skolekommissionen vil vi begrunde Kravet ud fra pædagogiske Principper, i Andragelsen til Kommissionen for Børnelovgivningen motiverede vi Kravet ud fra sociale Synspunkter, som Led i den foreliggende Forsorg.
Den, der kender Børnekaarene i Arbejderkvartererne i Storbyerne forstaar ikke, at nogen Kreds i Landet har kunnet svare Nej til disse Krav.
Jeg staar ganske uforstaaende overfor Besvarelser som følgende: »Vi arbejder ikke for en Tvangsskole, men for den fri Skole, derfor siger vi Nej til alle Punkterne.«
Vi ønsker vel alle Danmarks Ungdom de bedst mulige Vilkaar, saa den kommende Slægt kan udvikles sundt og stærkt legemligt og aandeligt, øg selv om jeg var nok saa ivrig Friskolemand, vilde jeg aldrig fraskrive mig Retten til at faa Indflydelse paa, hvordan den Skole skulde indrettes, hvori Størsteparten af Samfundets Børn faar sin Undervisning. De, der føler det som en Pligt at være med til »at forbedre Børns Kaar særlig ad lovgivningens Vej«, kan ikke sige »stemmer ikke« til denne Sag, der maa frem nu, hvor der snart skal lovgives for den offentlige Skole.
Margrethe Petersen.
Svar til Frøken Anna Westergaard.
Om Fællesstyrelsens Forslag om Skoleundervisningen skriver De:
»Dette Forslag indeholder mange udmærkede Enkelheder - ja, næsten altfor mange! Det viser sig nemlig nødvendigt at lægge em hel Del nye Fag og Arbejder ind i Barneskolen, som ikke findes der nu, og som meget vanskeligt vil kunne rummes indenfor den Tid, der levnes til Arbejdet.«
Vær saa god at oplyse mig om, hvilke Fag vi kræver, som ikke allerede findes optaget i enhver Plan for en nutidssvarende Skole. Jeg kan ikke finde en eneste. Men maar de ikke er optaget i alle Landets Skoler, saa er det fordi, der ikke gives Tid dertil, naar Børn kun gaar i Skole 2 Dage om Ugen i Sommermaanederne og 4 Dage om Ugen i Vintermaanederne, saa kan Frøken Anna Westergaard have Ret i, at Skolen kan have »uhyre svært ved at bibringe Børnene de mest nødvendige elementæreste Kundskaber«, men den Skolegang synger snart paa sit sidste Vers, og der findes ingen større Kommune inden for Kongerigets Grænser, som ikke giver sine Børn Undervisning i Gymnastik, Haandgerning, i Husgerning og frivillig eller obligatorisk Sløjd. Vi kræver blot, at alle Børn i den offentlige Skole skal have Del i denne Undervisning.
»Disse nye Fag dynges i Særdeleshed over paa Pigerne,« skriver De. Det lyder lidt underligt i en Skolemands Øren, i særlig Grad, naar Forslaget viser, at det er Drengene, der faar et Par nye Fag og ikke Pigerne.
I enhver Købstadsskole har Pigerne Haandarbejde, Timerne vindes bl. a, derved, at Pigerne som er ordentligere anlagt end Drengene, kan nøjes med et mindre Antal Skrivetimer og nogle færre Dansktimer. Nu kræver vi Haandarbejde for Drengene i de mindre Klasser.
I enhver velordnet Købstadsskole har Pigerne Skolekøkkenundervisning, jeg har aldrig erfaret, at Pigernes boglige Uddannelse i Folkeskolens almindelige Klasser eller Mellemskolens Afgangsklasser er mindre end Drengenes. Det er Drengene som faar et nyt Fag.
Jeg ser ikke bedre, end at vi netop stiller Drenge og Piger lige, og gennem Undervisning i Bøgers Brug kræver vi en større boglig Uddannelse for begge Parter, jeg tror ikke, at et eneste af Udvalgsmedlemmerne har tænkt sig, at den almindelige boglige Uddannelse for Piger og Drenge skulde være forskellig. Naar Pigerne faar længere Uddannelse i Haandgerning og Skolekøkkenundervisning, saa kan denne Tid gaa lige op med længere Sløjdundervisning for Drengene.
I Fremtidens Skole vil der rimeligvis ved 11-12 Aars Alderen finde en Deling Sted, en praktisk Afdeling, og en teoretisk (med boglig Uddannelse), og Adgangen hertil vil være ens for Drenge og Piger.
Det forekommer mig, at Frøken Westergaard ser Spøgelser, hvor der ingen er. Efter vort Forslag vil Nutidens Kvinder ikke fortrinsvis blive uddannet i de huslige Fag eller give Anledning til »den billige Husassistent« eller »skubbe Kvinderne ud af Erhvervslivet«, Tværtimod. Nej lad os diskutere den Sag, naar den obligatoriske Fortsættelsesskole skal stilles under Debat, efter den Diskussion, der har været ført i forskellige Blade om Kvinder i Hjemmet og de unge Pigers Uddannelse, tror jeg, det er der, vi skal raabe Vagt i Gevær.
Frøken Westergaards ønskede Tilføjelse har været en Forudsætning for Forslaget i hvert Fald for mit Vedkommende.
Margrethe Petersen.
