I en ung Piges Stambog.
Jeg bærer min Hat, som jeg vil. Holger Drachmann.
Vi vil bort fra Fortids Løgne, som man har os lært
-er det vel saa sært?
For nyere Ideer Tiden brænder.
Lad os slippe for et tillært Patent Ideal
og en kunstig Moral
som den, hvortil sig Mængden nu bekender.
Ja, raaddent er vort Samfund, det trænger til Reform,
til en fejende Storm,
saa langt, saa langt, som man endnu kan øjne.
Forandring Tiden fordrer der kommer vel en Dag,
hvor det revner med et Brag;
- alt falder, som er bygget op paa Løgne.
Lad os haabe, vi en Gang dog maa komme saa vidt,
vi selv tør tale frit,
og saa føje Gærning til Talen.
Ja, vi unge vil kæmpe, sætte haardt imod haardt.
vi skal og maa bort
fra de gamle Ideer om Moralen.
Moral kan ikke læres, den føder sig selv
i Tankernes Hvælv.
Den bliver, som hvert Menneske tænker,
og ens Begreb for alle det skabes kun ved Tvang,
og findes det en Gang,
ja saa er ogsaa Aanden lagt i Lænker.
Det Værk, som selv man synes, er rigtigt og ret,
det bygger man let,
fordi man har en Tanke med sin Byggen;
men handle efter tungere Ideer er svært
det faar man ej lært,
undtagen paa Bekostning af Lykken.
Men man skal løs sig rive rykke Baandet itu
helst i selvsamme Nu.
Ja radikal men nyttig er Kuren.
Jeg tror kun paa Moralen, der bygger saa tyst
i hvert Menneskebryst,
som bunder dybt i Menneskenaturen.
Javist jeg præd'ker Oprør mod ældgammel Magt
men det er just min Agt.
Aa vilde De blot lytte, naar jeg taler,
og kunde De mig følge paa Tankernes Flugt,
vi skulde snart faa Bugt
med alle gamle brustne Idealer.
