Kolera.
(Efter Sundhedsbladet.) (Fortsat.)
Kommer der Brækninger til Diarrhoen, bliver Tilstanden noget betænkeligere, da ofte samtidig Diarrhoen tiltager, og Udtømmelserne affarves mere og mere og nærmer sig i Udseende de berygtede Risvandsstole, som er karakteristiske for den udtalte Form. Læggekramperne bliver nu mere plagsomme, lige saa Tørsten; Vandladningen bliver sparsommere og Huden kølig, lige som der kan optræde Smerter i Maven og Underlivet. Hovedfaren ved denne er, som berørt, at den kan føre til den udtalte Form af Kolera. Symptomerne i denne lader sig i det store og hele taget henføre til det betydelige Tab af Vand, som Legemet lider ved de hyppige Brækninger og den stærke Diarrhoe, samt ved at et for vort Legeme fjendtlig Stof er indbragt og optager sit Ødelæggelsesværk. De før omtalte Symptomer optræde i stærkere Grad, navnlig er Læggekvamperne smertefulde og hyppige, lige som Krampene kan udstrække sig over andre Dele af Legemet lige til Ansigtsmusklerne. Tørsten er ogsaa yderst besværlig. Huden er kold, ofte bedækket af en klæbrig Sved, den føles tyk, læderagtig, er bleg og blaalig. Sennepskager, ja spanske Fluer taales uden Smerter og fremkalder ofte ikke en Gang Rødhed. Urinladningen kan paa Grund at det store Vandtab gennem Brækningerne og Diarrhoen være rent borte i flere Dage, noget, som indtræffer ogsaa, ved den indenlandske Kolera. Saaledes har jeg haft til Behandling en omtrent
40-aarig Mand med denne Sygdom, der i 3 Dage ikke ladede en eneste Draabe Vand, lige som der heller ikke udskilledes noget gennem Nyrerne.
Udtømmelserne er lugtløse, uden Galdeblanding, følger paa hinanden i Pavser af mindre end ti Minutter i store Masser; de er vandagtige graalige, iblandet graa Korn (Risvand). Maven er indsunken, dejgagtig at føle paa, i Reglen ikke ømfindtlig, Pulsen noget hurtig og svag.
Stemmen skal vi omtale med nogle Ord, da den er ganske ejendommelig. I Begyndelsen er den lige som tilsløret og har en hæs Klang, medens den samtidig er høj, minder om Fistelstemme; lidt efter lidt mister den enhver Klang, saa at den Syge alene med Gebærder eller Hvisken kan gøre sig forstaaelig. Aarsagen ligger aabenbart i Begyndelsen i Tørhed af Stemmebaandene, medens der senere kommer Lammelser til.
Legemets Temperatur, der i frisk Tilstand viser almindelig 36.7° (Celsius), synker ofte flere (2-3) Grader, i enkelte Tilfælde indtil 6° - dog skal vi mærke os, at Termometret maa ligge længere end almindelig, da der straaler saa liden Varme ud af Huden.
Bevidstheden er fælden borte, og kun hos Drankere har man oftere set Forstyrrelser i den (Delirier). Derimod hænder det ikke sjældent, at Sindssyge ved Kolera har faaet klar Bevidsthed og beholdt den i længere Tid efter Sygdommens Ophør.
Vi skal ikke trætte Læserne med nogen længere og i Enkeltheder gaaende Skildring af Koleraens Symptomer. Imidlertid er der en Ejendommelighed ved Koleralig, som maa omtales med nogle Ord, da den har givet Anledning til megen Overtro og den Dag i Dag hos en fanatisk og ophidset Befolkning oftere kan frembringe Udskejelser af den værste Art. Der indtræder nemlig undertiden nogen Tid efter Døden Trækninger i enkelte Muskler eller endog hele Muskelgrupper. Disse Trækninger kan komme ganske af sig selv eller fremkaldes ved svage Stød. Man har set dem opstaa indtil 3 Timer efter Døden og vedvare i 3-4 Timer. Vi skal lade Lægen selv berette, hvad han iagttog. (Sluttes.)
