« Tilbage til søgeresultaterne
Sølvbryllupsgave.
Den Komité, der har stillet sig i Spidsen for Indsamlingen af en Pengegave til Hr. og Fru Bajer paa deres Sølvbryllupsdag, har i disse Dage fra Freds- og Kvindesagsvenner modtaget mange Pengebidrag, ledsaget af venlige og taknemlige Ord til Sølvbrudeparret.
I Deputationen, som havde den Glæde at overrække Sølvbrudeparret den ikke ubetydelige Sum, mødte for Fredsforeningen Hr. P. Svejstrup, for Dansk Kvindesamfund Frk. Kirstine Frederiksen og for Kvindelig Fremskridtsforening Fru Johanne Meyer.