Sygeplejestationen af 1892.
Forstanderinderne J. Jensen og M. Hjort-Lorenzen aabnede den 1. Oktober i Store Kongensgade 83 en Sygeplejestation, hvorfra Patienter kan erholde hospitalsuddannede Sygeplejersker. De to Damer har vore mest ansete Lægers Anbefalinger for Sagen. Sygeplejerskerne bor paa Sygeplejestationen, saa der kan skaffes øjeblikkelig Hjælp, lige som den paatager sig at udføre alt, hvad der kan fordres af uddannede Sygeplejersker, f. Eks. Clysma, Katheterisation o. s v.
Det er os altid en Glæde at kunne meddele vore Læsere Fremskridt i Kvindernes selvstændige Virksomhed. - Ved Sygeplejestationen er der kun dette lille Men, at kun rige Folk kan benytte den, da Betalingen er 4 Kr. pr. Dag. Ikke fordi, vi finder Betalingen for høj for en saa anstrengende Virksomhed, men vi vilde finde det heldigt, om der ved rige Gaver til Sygeplejestationen i givne Tilfælde kunde udsendes Plejersker for modereret eller slet ingen Betaling.