« Tilbage til søgeresultaterne

Møder

« Se emneord

Kvindelig Fremskridtsforening afholdt Medlemsmøde 18de Marts. Frk. Trier dirigerede. Fru. Johanne Meyer indledede en Diskussion om, hvad der kunde gøres for at faa hvert Medlem til at tage aktiv Del i Foreningens Anliggender. Hun betonede stærkt, at Kvindeforeningen i vor Tid maatte være en arbejdende Forening, og hun forstod, at naar Folk meldte sig ind i Foreningen, betød det, at de vare villige til at tage Del i Samfundsopgaverne.


Kvindelig Fremskridts forenings Opgaver blev mere og mere omfattende, og de nedsatte Udvalg trængte til betydelig mere Hjælp, derfor foreslog hun, at Foreningens Medlemmer grupperer sig om de forskellige Udvalg, som da hvert for sig kunde holde Gruppemøder og agitere for den specielle Opgave.


Her var Alsidighed nok, Syskole, Tyendeudvalg, Bladet, Social politisk Skole o. a. m., saa enhver vilde nok kunne finde sin Plads i en af Rækkerne.


Forslaget vandt stort Bifald, og den livlige Diskussion fortsattes med stor Interesse.


I Diskussionen deltog Fruerne Luplau, Larsen, Holmbom, Frøknerne Hansen, Sackmann o fl.


- Kvindelig Fremskridtsforening havde den 21de Marts indkaldt til offenligt Møde for Tjenestepiger for at give dem Anledning til at udtale sig om Tyendesagen.


Mødet, som var mere talrigt besøgt af Husmødre end af Tjenestepiger, havde en livlig Karakter, og de to Foredragsholdere, Fruerne Birgitte Berg-Nielsen og Johanne Meyer, hørtes, med stor Interesse. Fru Berg-Nielsen, som er Kommunelærerinde, gjorde Rede for, hvorledes hun tænkte sig en Tjenestepigeskole knyttet som Afgangsklasse til Kommuneskolen.*) Fru Meyer talte om den sørgelige Forvirring i alle Retsbegreber, der fandtes i alle moderne Samfund, idet man paa den ene Side forsømte de unges Opdragelse, og paa den anden Side straffede dem, der blev forsømte. Saaledes de unge Tjenestepiger; man skaffede dem ingen Betingelser for at lære deres Fag, og dog gjordes der Fordringer til dem som til fuldt udviklede Mennesker, der havde modtaget Lærdom i deres Barndom. Derfor maatte der Skole til, men. den voxne, dygtige Tjenestepige maatte ogsaa have sine Forhold ordnede, idet hun maatte tiltvinge sig mere personlig Frihed. Mændene, Haandværkeren, Embedsmanden, sælger sit Arbejde, men ikke sin Person - men i Tjenestepigens Liv gribes der ind efter Husfruens Vilkaarlighed. Hun har aldrig nogen Stund, at hun kan sige - nu har ingen Lov at lægge Beslag paa mine Arbejdskræfter.


Det bedste Middel vil være at fastholde bestemt Arbejdstid for Pigen, og hvis vi ikke kan begynde dermed, saa med bestemt Fritid, i det mindste en halv Dag ugenlig, og betydelig kortere Arbejdstid til daglig. Pigerne maa slutte sig til Kvindebevægelsen, men først og fremmest slutte sig sammen om deres egen Interesse.


Tjenestekarl Nielsen søgte at kalde Tjenestepigerne frem til at tale deres egen Sag, og illustrerede paa humoristisk Maade Familiernes Hensynsløshed mod Tjenestetyendet.


Tjenestepige Anna Bjørk vilde kun, fordi hun selv tjente, gøre en Begyndelse med at tale, og endskønt hun selv kun kendte gode Forhold, vidste hun nok. hvor nedværdigende og daarligt Pigerne ofte blev behandlede, og hun bad dem slutte sig sammen.


Tjenestepigerne kom alligevel ikke frem paa Mødet, men derimod flere, som havde tjent som Pige og var godt kendt med Tyendeforholdet, gav værdifulde Indlæg til Diskussionen.


Man mærkede stor Interesse for Sagen, men følte dog, at Pigerne maa være dybt nede, naar der endnu er saa lidt Frimodighed til at komme frem. Den mandlige Tyende-Forening "Enighed" tager imidlertid kraftig fat, og det skulde være underligt, om ikke den, i Forening med Kvindelig Fremskridtsforening, skulde være i Stand til at bringe Tjenestepigerne til at samle sig, saaledes at de med Held vil kunne varetage deres egne Interesser.


*) Vi haabe at kunne fremlægge hele den interessante Plan i et senere Nr. af "Hvad vi vil".


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder