Kvindernes Ret og Biblen.
Det er en bekendt Sag, at det engelske Folk er meget bibelfast. De engelske Søndagsskoler for Børnene, der naar helt op i Ungdomstiden, lægger stadigt et religiøst Grundlag i Folket med Kendskab til Biblen; dog er Englændernes Bibelkundskab ikke stivnet i dogmatiske Læresætninger eller i Ortodoksi, men deres Religiøsitet, som i halvfems af hundrede Tilfælde er ét med dem selv i det daglige Liv, har mere Karakter af human Moral, der føler det som Pligt at tage Del baade i politiske og sociale Spørgsmaal.
Men da Biblen under alle Omstændigheder er Folket en hellig Bog, som tages til Rettesnor for Menneskelivet, er det ikke underligt, at den stadig bliver taget frem, naar det gælder Kvindernes Ret som Borgere.
Vi vil i det følgende give en Prøve paa en Præsts Udlæggelse af Biblen paa et Kvindesagsmøde.
„De har hørt, at Pastor H. vil træde ud af Kirken (Church Congres), fordi den har averteret, at en Kvinde skulde prædike i Kirken. Endskønt jeg ikke tror, at alle har saa øm en Samvittighed, saa formoder jeg dog, at der er mange, som mener, at Kvinder ikke maa tale i Kirken. De danner nemlig denne Overbevisning af en Misforstaaelse af Pauli 14. Kap. I. Korintbr., de tager hverken Hensyn til Tid eller Sted.
Det gaar dem som Manden, der ikke turde spise Kartofler, da disse første Gang blev indførte i England, thi - de stod ikke omtalte i Biblen.
Jeg vil sige, hvad jeg i min Søgen efter den sande Forstaaelse af Biblens Ord har fundet til Støtte for Kvindernes Ret til Deltagelse i det offenlige Liv.
For at begynde med det gamle Testamente, ser vi, at Eva var givet Adam til Livsledsagerinde, ikke til Slavinde. Dyrene og de lavere Skabninger, over dem skulde de begge herske. I 27. Kap. er der en Bemærkning, som fuldstændigt fastslaar Kvinden som Mandens Ligestillede i Ejendomsret.
Efter den gammeltestamentlige Opfattelse var Enker arveløse. Dersom der var Sønner, arvede de, men hvis der ingen Sønner var, gik Arven over til den Afdødes Broder eller Fætter.
Den Fortælling, hvortil jeg vil henpege, er, da Zelophehad døde og hun efterlod sig 4 Døtre. De stod frem for Moses og alle Ypperstepræsterne og hele Forsamlingen og sagde: „Vor Fader døde i Landflygtighed og havde ingen Sønner; hvorfor skulde hans Navn blive udslettet, fordi han ingen Sønner havde?” Og Moses bragte deres Sag for Jehova, og Jehova talte til Moses og sagde: „Zelophehads Døtre har Ret, du skal indsætte dem som Arvinger med deres Faders Brødre og give dem Arvebrev.”
Her ser vi altsaa det første Dokument paa Kvindens Ligestilling med Manden, og det kunde ikke have nogen bedre Forsvarer, da det var Jehova selv, der førte deres Sag.
Saa har vi i Salomons Ordsprog hans Beskrivelse af den forstandige Kvinde: Hun staar tidligt op og giver Love for hele Familjen; hendes Mand er kendt paa Tinge, hendes Børn velsigner hende, hendes vævede Tøjer er kendt i vide Kredse, og hun oplukker sin Mund med Visdom.
En saadan Skildring af Kvinden viser, at hun har Indflydelse og tager Del i sin Tids Arbejde.
Og lad os se Deborah, som førte Israels Børn i Krig mod Fjenden; havde hun ikke været, havde Israels Generaler tabt Slaget.
I det nye Testamente ser vi paa Pinsedagen, at den hellige Aand kom over de forsamlede 120 Personer, Mænd og Kvinder. Profetens Joels Ord blev opfyldt: „Jeg vil udgyde af min Aand over alt Kød, saa mine Sønner og Døtre skal profetere.” Intet kan være tydeligere. I den Forsamling, hvor den hellige Aand valgte sine Vidner, blev det ikke kun det ene Køn.
Rigtig nok siger Paulus, at Kvinden skal tie i Kirken, og hvis de har noget at spørge, kan de spørge deres egne Mænd, naar de kommer hjem, men Kristus selv sendte den hellige Aand og bød baade Mænd og Kvinder at profetere.
Det har ofte undret mig, at Paulus kunde tale saaledes, da han kendte Joels Spaadom, men vi maa erindre, at Paulus nærede en uhyre Frygt for, at den kristne Kvinde i Kirken skulde faa nogen Lighed med de hedenske Præstinders vanvittige Taler.
Naar Paulus i sit Raad til den gifte Kvinde siger: Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre, glemmer han de ikke mindre aandelige Ord: „En Engel sagde til Abraham: I alt, hvad Sara siger dig, skal du høre hendes Røst, og du skal kalde hendes Navn Sara (det betyder Herskerinde
eller Prinsesse). Der imod har Paulus i Galaterbrevet sagt: „I Kristus er hverken Mand eller Kvinde. Træl eller Fri,” og der fortælles, at Evangelisten, en af syv, havde 4 Døtre, som alle profeterede (prædikede). Jeg vil slutte med det gamle Ord i Salmerne: Den, Herren giver Ordet, bør ogsaa tale det.
