Kolera.
(Efter Sundhedsbladet.) (Sluttet.)
„Jeg havde forladt den Syge, en 50-aarig Jernbanefunktionær, som død, og nøjagtig overbevist mig om Livets Ophør ved at undersøge og med Sikkerhed fastslaa Hjerteslagenes Stansning. Tre Timer derefter styrtede den Afdødes Datter ind ad min Dør og berettede, at hendes Fader var levet op igen. Jeg ilede straks med hende til Hjemmet, og Synet at den Afdøde var i Sandhed værd at lægge Mærke til. I Overarmens Muskler, navnlig den, som bøjer Underarmen, viste sig tydelige Trækninger, hvorved denne sidste bøjedes i Albuleddet. Ogsaa Fingrene bøjedes lige som til Pianofortespil. Først 3 Timer efter, hørte Trækningerne op af sig selv”.
Disse Trækninger viser sig hyppigst paa Arme og Ben, men ogsaa i Ansigtet, saaledes fortæller en Læge (Barlow), at Munden pludselig kan aabne og lukke sig flere Timer efter Døden. Og der berettes endog, at Ligene inden 24 Timer har forandret Plads og indtaget ganske forskellige Stillinger.
Vi har omtalt dette Forhold lidt udførligt, da saadanne Ting giver Anledning til de gamle Historier om Skindøde, og som sagt har faaet en uvidende og ophidset Befolkning til at tro, at der er foregaaet Begravelser af Levende o. s. v. Aarsagen til disse Fænomener, som indtræder efter Døden, lader sig forklare, og finder ogsaa Sted ved andre Sygdomme.
Som bekendt, er Kolera en farlig Sygdom, dog er der en stor Forskel paa Dødeligheden i de forskellige Epidemier, den kan saaledes være fra 10 til 60 %. Men vi maa ved denne som ved andre Epidemier erindre, at en hel Del lettere Tilfælde ikke kommer til Lægernes eller Almenhedens Kundskab, hvorved dens Dødelighedsprocent angives højere, end den i Virkeligheden er. Den er selvfølgelig farligere for Børn og Folk i fremskreden Alder og afhænger i de enkelte Tilfælde af den Angrebnes Modstandskraft (Konstitution) og i væsenlig Grad af Epidemiens Karakter og Varighed.
Ved Behandlingen af Kolera har man lidet at vente af Medicin, men desto vigtigere er det at forebygge dens Optræden. Vi véd, at Sygdomsspiren (Kolerabacillen) tilintetgøres ved Kogning. Spis eller drik derfor intet, som ikke først er godt kogt. De Spiser, som man af Erfaring véd let fremkalder Uordner i Fordøjelsen, maa undgaas. Overlæs ikke Maven hverken med Mad eller Drikke, kommer nemlig Maven i Uorden, vil den sættes i en Tilstand, som gør det lettere for Kolerabacillen at sætte sig fast og begynde sit Ødelæggelsesværk. Den yderste Grad af Renlighed i alle Forhold maa iagttages baade i Behandling af ens egen Person og navnlig af Spisevarer. Forsøg at holde Legemet i en jevn Varme og sørg for ren, frisk Luft ved at holde Vinduer oppe saa meget som muligt baade Nat og Dag. Der kommer ikke, og der kan ikke komme noget Smittestof ind ad aabne Vinduer. Enhver Husejer og enhver Lejeboer maa staa de offenlige Myndigheder bi i Kampen mod Fjenden; holde Priveterne og Affaldskasserne rene ved hyppig, indtil daglig Tømning og Rensning med Desinfektionsmidler. Hertil anvendes forskellige Midler, tidligere brugtes en Opløsning af Jernvitriol (l Del paa 8 Dele Vand); det er saa billigt, at det godt kan strøs paa uopblandet som Pulver, bedre er kanske Klorkalk eller Karbolkalk eller Karbolsyre i vandig Opløsning (5 %). Al unødig Omgang med de Syge maa undgaas, men er man nødsaget til at pleje eller være om en Patient, da husk paa, at Smittestoffet findes i det opbrækkede, i Udtømmelserne og i hans Klæder, særlig Linnedet og Sengklæderne. Spis eller drik derfor aldrig i Sygeværelset, sæbevask Hænderne før ethvert Maaltid og skyl ofte Munden ud med kogt Vand. Hvis man iagttager tilbørlig Forsigtighed og viser Omtanke, bliver Faren for Smitte betydelig mindre; og der er ingen Grund til overdreven Ængstelse, tvert imod kan man ved Kolera langt bedre end f. Eks. ved Difteritis, bevare sig for Smitteoverførelse. Den medikamentøse Behandling maa overlades til Lægen, men glem ikke at søge Raad tidlig, naar der optræder selv en ubetydelig Diarrhoe.
En kortfattet Oversigt over, hvorledes man skal forholde sig, inden Lægen kommer, naar der viser sig mistænkelige Tilfælde af Sygdommen, hidsættes til Slutning.
Patienten maa straks gaa til Sengs, man fjerner fra Værelset alle Genstande, som ikke er nødvendige til den Syges Brug, saa som Blomster, Klæder, Senge o. s. v. Værelset holdes luftigt. Til at passe den Syge behøves der ikke mere end et voksent Menneske, og ingen anden bør have Adgang til Sygeværelset. En Kop varm Kaffe eller Te gør ofte god Virkning, lige saa en Dosis af de almindelige Kolerinedraaber (Conradis), 30 til Voksne og til Børn over 5 Aar l Draabe for hvert Aar. Paa Maven lægges et Terpentinomslag eller et varmt Vandomslag. Giv ham Bygsuppe, gerne med lidt Rødvin i, og af og til Kognak og kogt afkølet Vand (opblandet i Forhold af l Del paa 4 Dele). Da Tørsten selv i Begyndelsen af Sygdommen er meget stærk, er det godt at give ham smaa Portioner iskoldt Vand eller smaa Stykker Is af og til efter Behov; ogsaa Seltersvand er at anbefale. Kommer der Læggekramper, saa indgnider man Delen med Kamferspiritus eller Kamferolje.
