Boganmeldelse.
Er Fredsbestræbelserne Utopi? Af en Fredsven. (Lybecker & Meyers Boghandel). 32 Sider.
At "En Fredsven" har udgivet denne lille, varmt og kønt skrevne Bog "i Anledning af Nordisk Kvindesagsmøde", som der staar paa Bindet, det viser, "at Fredssagen ogsaa er en Kvindesag", som samme Møde den 16de Juli besluttede at udtale. Ved at stemme for denne Beslutning har man paataget sig et Ansvar. Alene derved, at nogle Kvinder har stemt for den, har alle Kvinder faaet en moralsk Forpligtelse. De bør alle danne sig en selvstændig Mening om Spørgsmaalet: Er Fredssagen ikke ogsaa en Kvindesag? Og naar hertil svares ja, bør enhver nordisk Kvinde - om hun end hidtil nærmest har været "Kanonkvinde" - dygtiggøre sig til at virke for Fredssagen. Et Middel hertil finder hun i Skriftet: "Er Fredsbestræbelserne Utopi"? Ja, selv om hun vil fremture som "Kanonkvinde", bør hun læse den. Thi, hvorledes skal hun kunne bekæmpe en s. k. "Utopi", naar hun stopper Ørerne til for den anden Parts Grunde? "Ogsaa den anden Part skal høres," inden rnan dømmer. Skriftet fortjener den varmeste Anbefaling baade til Venner, tvivlende og Modstandere.