En lunken Afstemning.
Sidste Gang, Folketinget havde en vigtig Afstemning ved Navneopraab om et kvindesagligt Spørgsmaal, var den 6. Februar 1888.
Til endelig Vedtagelse forelaa Lovforslaget om at give alle danske Kvinder den samme, meget beskedne, kommunale Valgret, som islandske Kvinder har haft siden 1882. Saa lunkent var Tinget for dette lille Fremskridt, at ved Afstemning paa sædvanlig Maade - uden Navneopraab - kun 35 stemte for og 16 imod det. Da kun 51 - ikke over Halvdelen af Medlemmerne - havde deltaget i Afstemningen, skulde Navneopraab foretages. Lovforslaget blev da vedtaget, idet 41 stemte for og 15 imod det, medens 5 svarede: „stemmer ikke” (blandt disse 5 er endnu kun Jens Busk Medlem af Tinget).
At de 41, som stemte for Kvindens kommunale Valgret, er kun følgende 20 endnu Folketingsmænd:
Bajer, Bertelsen (Hjørring), Bertelsen (Vejle), Brandes, Bøtker, S. P. Christensen, Claussen, Falkenstjerne, H. Holm, Højmark, N. Jensen (Toustrup), Jungersen, S Jørgensen, Kjær, Neergaard, R. Nielsen, Nøhr, C. Ravn, N. Ravn (Marineministeren) og Tutein.
Af de 15, som stemte imod, er følgende 8 endnu Folketingsmænd:
Andersen (Odense), Andersen (Tisted), Dinesen, Gad, Jagd, Lüttichau, Scharling og Scheel.
40 Medlemmer var fraværende; af disse havde kun 6 Orlov, og 4 var syge. Hvem de øvrige 30 (tredive) var, maa Læserne, om de vil, selv se efter i Folketingets Forhandlinger” (Sp. 2582).
