Fabrikarbejderske.

Naar man i tidligere Tid talte om Fabrikspiger, tænkte man sig altid disse som en Klasse Kvinder, der stod udenfor Samfundet.

Enten var det Tjenestepiger, der ved deres Letsindighed var kommen i Ulykke, eller Koner, hvis Mænd var forfaldne og ikke kunde skaffe Erhverv, o. lign., i alle Tilfælde Mennesker, som havde tabt Folks Agtelse. Med vor forandrede Produktionsmaader har imidlertid ogsaa Fabrikspersonalet skiftet Ham, og det er en hel anden Klasse af unge Piger, der nu søger Arbejde paa Fabrikerne.

Det er en stor Del af den ubemidlede Borgerklasse, der søger Beskæftigelse paa denne Maade.

Man ser de nydeligste unge Piger baade ved Cigararbejder, Papirarbejder, Konvolutfabrikation, Chokolade- og Sukkervarefabrikation, og vi kunde jo nævne Bogbinderi, Blikvarefabrikation, Trykkeri og andet. Det kan nemlig ikke kaldes Haandværk, Heftning hos Bogbindere eller at lægge Chokolade i Papir. Det er Arbejde, som læres paa en meget kort Tid og bliver væsenlig mekanisk. Kort sagt, med Maskinernes stigende Fuldkommenhed, som næsten kan besørge alt, stilles der mindre og mindre Fordringer til Menneskekræfterne, og Kvinderne kan derfor fuldstændig gøre Fyldest. Kvinderne arbejder lettere og ofte smukkere end Mænd.

Selv Syerskerne ved de store Magasiner er egentlig Fabrikarbejdere, i alt Fald vil deres Syning mere og mere blive udført paa forskellige Slags Maskiner.

Et er imidlertid fælles for Fabrikspiger i tidligere Tid og nu, at Lønnen, der bydes Kvinder, er ikke tit at leve af, selv for et Menneske med de mest beskedne Fordringer.

Ti der ses kun paa Erhvervet fra Fabrikherrens Side som et Bierhverv for Kvinderne. Der forudsættes, at der er en Mand bag ved, som egentlig forsørger dem eller kunde forsørge dem. Maaské ikke saa meget paa Fabriker som Væverier, Klude- og Cigarfabriker, men kommer vi til andre Grene, som f. Eks. Papirarbejder, Bogbinderi, ikke at tale om Syersker, saa gaar Betalingen saa dybt ned, at det knapt giver det tørre Brød.

Men Kvinderne finder sig taalmodigt heri; de er vante til at fornægte sig selv, taale og lide fra smaa, saa det tror de, hører til i deres Tilværelse. Og de unge Piger, som har et Hjem hos Forældre, de søger kun Beskæftigelse som et forbigaaende Stadium, hvorfra de snart føres ind i den lykkelige Ægtestand.

Men alle disse unge Kvinder burde betænke, at de, enten deres Arbejde er midlertidigt eller stadigt vedvarende, bør lønnes saaledes, at de kan leve et nogenlunde menneskeværdigt Liv af deres 10-12 Timers flittige Arbejde.