"Et Kvindens Aar"

af Fru Warner Snoad,

Præsident for „Kvindens Fremskridt-Selskab”.*)

1892 har navnlig været et „Kvindens Aar”. Dets største Triumf er naturligvis, at den lovgivende Forsamling i Ny-Zeeland har givet Kvinden Stemmeret, men her hjemme **) staar Kvindens Sag heller ikke stille. Universitetet i St. Andrews er nu tilgængeligt for Kvinder, og uagtet Sir V. Chichton Browns Modstand har saaledes atter en Fæstning overgivet sig. St. Andrews har ikke alene samtykket i for Fremtiden at give Kvinder Adgang til hvilken somhelst Klasse eller Klasser, de maatte ønske med det Formaal at gennemgaa Graderne i Kunst, Videnskab, Theologi eller Medicin, men naar der tages Hensyn til andre Universiteter, er det gaaet endnu videre ved at tilbyde dets kvindelige Studenter Andel i dets pekuniære Fordele I Aaret 1893 vil saaledes et Beløb af henimod 30,000 Pd. Sterling blive hensat til Stipendier ved dette Universitet, hvoraf Halvdelen bliver reserveret udelukkende for kvindelige Studenter. St. Andrews lægger endnu yderligere Vægt paa dets Indrømmelse med Hensyn til Opdragelsen af Kvinder til Medicinere ved at bestemme, at de, der har til Hensigt at studere Medicin, bliver foretrukne til disse Stipendier, der erholdes, saa længe som Klasserne for Kunst og Videnskab overværes.

St. Andrews er for øvrigt ikke den eneste Triumf; ved et Møde af Bestyrelsen for „Det kongelige geografiske Selskab” blev det enstemmigt vedtaget at give Kvinder Medlemsret paa samme Betingelser som Mænd. Adgang til „det kongelige geografiske Selskab” giver en ny Fordel og aabner Kvinderne endnu en Dør, hvis Betydning ikke bør undervurderes.

En vigtig Begivenhed i det forløbne Aar fandt endvidere Sted, i hvad der foregik i den engelske lægevidenskabelige Forening; det overordenlige Møde, der var sammenkaldt for at tage Dr. J. H. Galtons Forslag under Overvejelse, nemlig: At forandre Paragraf IV i Foreningens Love ved at udelade Ordene: „Ingen Kvinde skal kunne vælges til Medlem af Foreningen”. Denne Klausul, som det var foreslaaet at borttage, blev i 1878 indført i de oprindelige Love ved en stor Majoritet.

Den Afstemning, hvorved 3,000 Mænd i 1878 modsatte sig Adgang for 8 engelske Kvinder til at være Medlemmer, er bleven tilsidesat i 1892, hvor der i Storbritanien er 140 registrerede kvindelige Læger, hvilket Antal efterhaanden vil blive forøget fra Skolerne, der er oprettede for dem i London, Edingburgh, Glasgow og Dublin.

Et andet slaaende Bevis paa, hvorledes den offenlige Mening vokser til Fordel for Kvinden, er den vigtige Stilling, der blev dem til Del ved Kirkekongressen i Folkestone. Af lignende Betydning, omendskønt i en ganske anden Folkeklasse, er den Bestemmelse, hvortil man er kommen i „Foresters” Klubben og „The friendly Society”, at give Adgang for Kvinder paa samme Betingelser som Mænd. Denne Bestemmelse, omendskønt af liden Betydning i Sammenligning med St Andrews og Det geografiske Selskab, er dog paa sin Maade et lige saa slaaende Bevis paa Tidernes Gang, thi „The foresters” repræsenterer en stor Mængde Arbejdsfolks Anskuelser, og at give Kvinder Adgang til deres Klubber, som hidtil har været strængt forbudt, er et betydeligt Fremskridt.

Paa den ene Side indrømmer Mænd saaledes Kvinden Forstands-Evne og Dygtighed til at behandle videnskabelige Spørgsmaal, og paa den anden deres Ret til de almindelige Livsfornødenheder, ikke som Undergivne, men som Ligestillede.

Den Omstændighed, at disse Reformer er anerkendte saa vel af de Højeste som af de Laveste i Samfundet, er i og for sig opmuntrende, naar man erindrer det gamle Ordsprog om „at brænde Lyset i begge Ender”, og Opponenter mod Fremskridt kan gøre al den Modstand, de lyster, men vi, som arbejder for Kvinden, kan i Sandhed tage Mod til os og gaa fremad. Al Ære for de modige Mænd, som hjælper os.

*} Denne Cirkulære er tilsendt os fra „Wo-mens progressive Society", hvis Formaal er at søge Samarbejde med alle Kvindeførere i Verden.

**) I London.