« Tilbage til søgeresultaterne

Julebog for Fredsvenner.

« Se emneord

I Aar igen møder Fredsvennerne med en indholdsrig Julebog. Er der nogen Tid i Aarets Løb, da Folk er modtagelige for Fredstanker, maa det være i den dejlige Juletid, og Fredsvennerne har saaledes med Skønsomhed valgt Saatiden for deres store og smukke Tanker. Ethvert Hus burde i Grunden eje denne lille Bog, thi den er ikke blot underholdende, men ogsaa virkelig oplysende.


Den begynder med Aarets Begivenheder, hvori Hr. Poul Sveistrup giver en livlig Beretning om Fredssagens Fremgang og den Sympati, der er vunden for Voldgiftstanken. Den giver Interesse og Lyst til selv at tage aktiv Del i denne for Menneskehedens Vel saa store Sag.


Stortingsmand Ullmann, som er kendt og afholdt her i Danmark og næst efter Bj. Bjørnson vor bedste Taler for Fredssagen, har givet et værdifuldt Bidrag til Julebogen. „Det maa dog være dejlige Minder” af Baronesse von Suttner stiller os Krigens Afskyelighed levende for Øje. Desuden indeholder Bogen Smaating af flere Forfattere, og Digte af Alfred Ipsen og S. Schandorph forhøjer i væsenlig Grad Bogens Værdi, som vi paa det bedste anbefaler „Hvad vi vil”s Læsere som en passende Julegave baade for Gamle og Unge.


Bogen er udkommen paa Jul. Gjellerups Forlag.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner