« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Kerteminde Kredsen afholdt Medlemsmøde i September. Undertegnede talte lidt til Minde om de to Veteraner i Dansk Kvindesamfund, vi har mistet siden sidste Møde, nemlig Frk. Kristine Rude og Frk. Maren Rasmussen Bregner.
Frk. Rude har været med lige siden Kerteminde Kredsen stiftedes i 1905 og været et meget aktivt Medlem ved mangfoldige Lejligheder.
Hun var den, der lagde for, da vi i 1906 for første Gang her i Byen forespurgte Kandidaterne til Rigsdagen om deres Stilling til Spørgsmaalet om Kvindernes kommunale Valgret; hende var det, vi straks var enige om at opstille som vor Kandidat, da vi i 1909 gik til kommunale Valg. Vi havde den Glæde at faa Frk. Rude valgt, og i 8 Aar var hun vor Repræsentant i Byraadet, og hvilken glimrende Repræsentant var hun ikke. Rolig og saglig og dog saa varm for den Sag hun fik kær. Særlig Interesse havde hun for de gamle, alderdomsforsørgede Mennesker, hun som Formand for Alderdomsudvalget havde meget at gøre med. Da Frk. Rude saa, at Forholdene paa det gamle Alderdomshjem var saa slette, at en ordentlig Pleje - end ikke med de største Anstrengelser fra Forstanderens Side - kunde gives, gav hun sig resolut til at arbejde for Opførelsen af et nyt Hjem. Dette gik ikke af uden en langvarig Kamp, men til Slut lykkedes det at overbevise de øvrige Byraadsmedlemmer om Nødvendigheden af at bygge, og inden Frk. Rude gik ud af Byraadet, havde hun den Glæde at se Hjemmet fuldt færdigt, i et og alt tilfredsstillende de Fordringer, hun havde stillet.
Min Omtale af Frk. Rudes Virksomhed vilde være ufuldstændig, dersom jeg ikke med et Par Ord mindede om hendes private Forretning. Fra en lille, beskeden Papirhandel havde Frk. Rude gennem nogle og tredive Aars Arbejde udvidet og atter og atter udvidet sin Butik, saa den til Slut var som et Eventyrland at komme ind i, særlig ved Juletid var den straalende. Et smukt Vidnesbyrd om, hvad en Kvinde kan skabe.
En snigende Sygdom stjal imidlertid hendes Kræfter, saa det blev nødvendigt at ophæve Forretningen. Sine sidste Leveaar boede Kristine Rude i København, hvorfra Budskabet om hendes Død kom til os i Sommer.
Medens mit Kendskab til Frk. Rude stammer fra et personligt Venskab, saa kendte jeg nærmest Frk. Rasmussen fra Møderne herude. Naar Mindet om hende, til Trods herfor, staar saa forunderligt levende for mig, saa tror jeg, det er, fordi hun var en stærk og egenartet Personlighed, der ofte i sin Tale forstod at give os noget af sin egen Friskhed. Ogsaa hun har været en trofast Arbejder i Kvindesagens Tjeneste.
Der var mange Lighedspunkter mellem disse to Kvinder. Begge har de forstaaet at beholde deres Personligheds Præg Livet igennem, at se paa Tingene med egne Øjne og udtale deres Tanker med egne Ord. Skal vi være enige om, at vi her i Dansk Kvindesamfund vil ære og bevare deres Minde.
Hertil gav Medlemmerne deres Tilslutning.
Agnes Taaning,
Kerteminde.
