"Magdalene".
Naar Forfatteren, Gustav Esmann skriver et Stykke, saa er København paa det rene med, at der beredes en Nydelse. Om Handlingen endogsaa er saa spinkel, næsten usynlig, som „I Provinsen” og „Den kære Familje”, man henrykkes dog over det i stilistisk Henseende fuldendt elegante Sprog. I „Magdalene” overraskes man ved fra Esmanns Haand at faa et Arbejde, hvis Hensigt ikke blot er at virke ved Elegance og Lethed, men tillige ved en dyb Alvor. Hvert Ord, hver Scene, er her Sten, hvormed der skal bygges en stor gribende Handling. En Nyboderspige, Husets yngste 20aarige Datter og Kæledægge, er bleven forelsket i en ung hovedrig Grosserer, dette har til Følge, at hun kommer i et noget let Selskab og faar Væmmelse mod Hjemmets Simpelhed med Søndagsturen til Søndermarken. Da Faderen tilsidst bliver hende for grov, og da hendes Elsker - en aldeles ypperlig skildret ung, intelligent, i høj Grad overlegen Bonvivant - lover hende en hyggelig lille, smukt møbleret Lejlighed, flygter hun hjemmefra trods Moderens Bønner og en kvindelig Læges fornuftige Formaninger - og hvad der er det vigtigste, trods det, Grossereren ikke vil gifte sig med hende.
Man ser nu den unge Pige i sin nye Lejlighed: Dagligstue og Sovekammer, med en Madam - Fru Julie Hansen som Husholderske. Hun lever i Sus og Dus med sin Elskede, dog i stadig Angst for at blive „taget” af Politiet, som flere af hendes Veninder bliver.
Paa dette Punkt - dette, at unge løse Piger tages af Politiet - bliver Skuespillet et voldsomt Tendensskuespil. Den ulykkelige, i Grunden hjertensgode Pige, der har opgivet alt for at elskes af sin „Ven” og kun af ham, hun regnes for at være Løsgængerske; Grossereren vil jo ikke ægte hende, og Politiet ser ham sammen med hende i højst tvivlsomt Selskab, altsaa - hun skal forklare sin Stilling for Retten, for saa at indskrives og underkastes Lægetilsyn. Et Par Gange er Politiet efter hende, men mangler Beviser - tilsidst faar det imidlertid Held med sig og vil tage hende med trods Faderens Rasen mod „den slette Lov” og denne Lovs Udøvere. Resultatet vilde altsaa under normale Forhold i det virkelige Liv, blive, at denne unge Pige gik fuldstændig til Grunde. Saa optræder imidlertid temmelig uforklarligt og meningsløst en Lægprædikant, som med en voldsom og myndig Ordstrøm „erklærer Loven død” - saa at Betjentene maa antages at blive duperede, og Magdalene, den bodfærdige Synderinde gaar Angerens Vej.
Dette er, som man forstaar, ikke et Stykke for Børn, men det er et Stykke for enhver Moder, som har Børn. Folk rejste i Tusindvis til Byen for at se „Landsoldaten” og høre patriotiske Viser; men Mødre og Fædre burde i Titusindvis rejse ind for at se „Magdalene” - mere lærerigt, mere opbyggende, mere moralsk end mangen en Præsts Prædiken.
Hvad Udførelsen angaar, præsterede Kasino det bedst mulige; Fru Orlamundt var en henrivende sød, lidt romantisk, stolt ung Pige, der i sin blinde Hengivelse i det løse Forhold minder lidt om Manon Lescaut. Hr. Kolling, Valborgs Fader, høstede en begejstret, hjertevarm Applaus hos Galleriet (med Parkettets stumme Billigelse). Hr. Fjelstrup forandrede en Opvarters Birolle til et ubetaleligt Glansnumer.
