Kvindelig Læseforening
sendte Fru Collett i Anledning af hendes 80-aarige Fødselsdag følgende Adresse underskrevet af Foreningens Medlemmer:
Højtærede Fru Collett!
Kvindelig Læseforening i København tillader sig herved at sende Dem sin hjerteligste Lykønskning i Anledning af Deres 80-aarige Fødselsdag.
I det store Arbejde for Kvindernes aandelige Frigørelse, som De, højtærede Fru Collett, har viet Deres Liv, mener vi, at ogsaa Kvindelig Læseforening har en Opgave at løse. Ligesom vi derfor altid har anset det for en stor Ære og Glæde, naar De besøgte os, saaledes vil vi gerne tillade os at forene vor Lykønskning og vor Tak med Deres egne Landsmænds.
Vi takker Dem for alt, hvad De har virket, vi ønsker Dem, at De endnu maa se mange gode og smukke Frugter af Deres Virksomhed, og vi vil gøre vort til, at Mindet om alt, hvad De har tænkt og følt for Kvindernes Sag. maa bevares igennem Tiderne.
København i Januar 1893
Kvindelig Fremskridtsforening
sendte i samme Anledning den højtbegavede Forfatterinde følgende Telegram:
Tusindfold Tak for trofast Arbejde, otti Aars mange Dage og „Lange Nætter”.