Ensomme Kvinder.
Det er nu otte Aar i Træk, at Værneforeningen i Odense har tændt Juletræ og holdt Fest for gamle Koner i Forstanderindens, Frk. Alfriede Schmidts rummelige og hyggelige Bolig, Vestergade 75.
Værneforeningens Damer møder hver med sin gamle Kone eller Koner og med Gaver til dem; der drikkes Kaffe med Kage, og saa aabnes Døren til det smukke Juletræ i Salen, og de gamle Koner gaar rundt om det, og Øjnene lyser af Fryd over at befinde sig i et saa festligt og hyggeligt Hjem ,og over at vide sig Genstand for saa megen Kærlighed.
Thi hvor mange tænker vel paa de gamle, fattige, ensomme!
Men en rigtig fornøjelig Aften er denne; en af Byens Præster taler om Julen; der fortælles morsomme Historier, der musiceres og findes paa mange Ting, som faar Aftenen til at gaa bare alt for hurtigt. Nu plyndres Juletræet, og Gaverne uddeles og der vanker mange gode Sager; en Følelse af Velvære kan nok betage En ved Tanken om at faa fyldt Sukker- og Kaffedaasen, ikke at tale om de nydelige Smaating, der vanker. Nu kommer der Punsch og Æbleskiver, og Hædersgæsternes, de gamle Koners Skaal udbringes. Inden man ser sig til er det langt over sædvanlig Sengetid, og man maa tænke paa at komme hjem. Med mange Taksigelser tages der Afsked med de venlige Damer, der har foranstaltet Festen, og med den gæstfri Værtinde, der kender alle sine Gæster og husker dem alle og taler med dem alle og ikke glemmer en eneste. Og saa søger man hver hjem til sin lille Bolig, rigeligt belæsset med Pakker og rigeligt velsignet ved Mindet om den dejlige Aften hos Frøken Schmidt.
Sikkert er denne Aften Aarets Lyspunkt i mangen gammel, ensom Kvindes Liv.
