Kvindens kommunale Valgret i København.
Et Lovforslag om Borgerrepræsentantvalgene i København blev den 6. Februar d. A. fremsat af Indenrigsminister Ingerslev i Folketinget.
Kvindens Valgret „glimrer ved sin Fraværelse” i dette Forslag.
Spor af den findes kun i et Par Bilag, som ledsager Lovforslaget.
Det første er en Skrivelse af 10. Oktober 1892 fra Københavns Magistrat til Borgerrepræsentationen. Deri læses bl. a:
„4. Kvinder. Antallet af skattepligtige Kvinder i København er for Tiden omtrent 5,300, af hvilke imidlertid forskellige vilde fragaa paa Grund af Alder, Afhængighed af andre o. s. v. Hvorledes man vilde bestemme Betingelserne for Valgretten, er selvfølgelig tvivlsomt. Det vilde under alle Omstændigheder ikke komme til at dreje sig om saa saare mange. Af Hensyn til disse at begynde noget nyt for Københavns Kommunes vedkommende kan ikke tilraades, og det saa meget mindre, som det vist nok maa erkendes, at hvis Forandringen skulde gøres, vilde det være naturligt at begynde dermed paa Landet, hvor den vilde være af større Betydning og lettere at gennemføre.”
Det andet Bilag er en Skrivelse af 24. December 1892 fra Københavns Borgerrepræsentanter til Magistraten. Efter at have udtalt sig om de Punkter, man anser for „de betydningsfuldeste”, fortsættes saaledes: „Tilbage staar en Række af Spørgsmaal, saasom .... Kvindens Valgret . . . ., der ikke er uvigtige” [!], „men om hvilke . . . . man i det væsenlige desangaaende kan henholde sig til Udtalelserne i Magistratens Skrivelse.”
Saa mange er Ordene - ikke mange! Men flere er de Betragtninger, enhver med Følelse af Retfærdighed imod Kvinden maa føle sig kaldet til at anstille over disse faa Ord. Man kan næsten sige, at Betragtningerne gør sig selv.
