De internationale Kvindesags- og Fredskongresser i Paris.
Nr. 4 af "Hvad vi vil" (den 15. Fbr.) findes i Oversættelse en Indbydelse til Kv. Fr. og Fredsforeningen med Opgivelse af Program fra Komiteen for Verdens-Fredskongressen i Paris, som da mentes afholdt den 1ste Juni. Den Tid passede ikke godt for os Nordboer, da vist kun faa ser sig i Stand til at rejse saa tidlig. Heldigvis er nu Fredskongressen udsat til den 23de Juni og følgende fire Dage. Den aabnes i Trocadéro-Paladset, men de egenlige Møder holdes i 6teArrondissements Mairies store Sal (Place Saint Sulpice). Omtrent samme Steds holdes Verdenskongressen for Kvindens Ret den 25.29. Juni, og sidstnævnte Dag aabnes samme Steds den internationale Voldgiftskongres, hvori kun Parlamentsmedlemmer fra alle Lande kan deltage. At Freds- og Kvindesagskongresserne holdes omtrent paa samme Tid og Sted, ledes af omtrent de samme Personer, og uden Tvivl ogsaa vil blive besøgte af fælles Repræsentanter for de forskellige Freds- og Kvindesagsforeninger, det viser klart, i hvor høj Grad det i Udlandet erkendes, at Fredssagen er en Kvindesag, fordi de begge har det samme Formaal: "At sætte Retten i Magtens Sted", som det blev udtrykt i den Beslutning, det nordiske Kvindesagsmøde i København vedtog den 16. August 1888. Til Forberedelse af de nordiske Freds- og Kvindesagsvenners Deltagelse i Kongressen i Paris paatænkes et nordisk Vennemøde i København den 15.16. Juni, hvorom nærmere S. 166167.